Annonce

Milliarderne ruller fortsat i Novo Nordisk

Novo Nordisk har fremlagt regnskab for fjerde kvartal af 2021, og det er sød musik. Det skriver First Word Pharma.

Den danske lægemiddelgigant solgte i kvartalet for 38,3 mia. kr., hvilket er 19 pct. mere end samme kvartal året før.

Tilsvarende var profitten også steget til 10,9 mia. kr., hvilket modsvarer en stigning på 17 pct.

Lars Fruergaard Jørgensen udtaler, at Novo Nordisk er ganske tilfredse med salget, og at de laver fremskridt i forhold til at løse problemerne vedrørende forsyningen med deres fedmemiddel Wegovy, hvor produktionsudfordringer har gjort, at selskabet ikke kan følge med efterspørgslen.

Kilde: First Word Pharma

Sverige siger ja til Zolgensma

Genterapien Zolgensma bliver nu tilgængelig for små børn med alvorlig spinal muskelatrofi i Sverige. Det skriver Läkemedelsvarlden.

Indikationen for Zolgensma i Sverige bliver til børn med spinal muskelatrofi type 1, hvor børnene har højest tre kopier af det gen, som påvirker sygdommens sværhedsgrad.

Børnene må maksimalt veje 13,5 kilo.

Godkendelsen kommer efter langstrakte forhandlinger i det svenske NT-råd.

Kilde: Läkemedelsvarlden

Annonce

Novo Nordisk tæt på 2025-mål for fedmeforretningen

Allerede tre år før tid kan Novo Nordisk realisere ambitionen om en fordoblet fedmeforretning sammenlignet med 2019. Det skriver Medwatch.

Novo Nordisk havde ambitioner om at have fordoblet fedmeforretningen i 2025, men det kommer altså til at ske meget før tid. Derfor sætter den danske lægemiddelgigant også nye mål.

I 2019 omsatte Novo Nordisk for 5,7 mia. kr. af fedmemidlerne Wegovy og Saxenda. Omsætningen skal derfor blot passere 11,4 mia. kr. I 2021 lød den på 9,8 mia. kr.

Kilde: Medwatch

Flere job