diabetes
Diabetesforeningen om nye regler for medicintilskud: Bedre, men ikke godt nok
Forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen er glad for, at de nye regler for tilskud til diabetesmedicin ikke kommer til at påvirke så mange mennesker, som der først var lagt op til. Men hun er stadig bekymret for, om Danmark sætter førerpositionen inden for behandling af personer med diabetes over styr.
CHMP godkender fem nye lægemidler
EMA’s komite for humane lægemidler (CHMP) vender tomlen op til fem nye præparater. Det skriver EMA.
En af godkendelserne vedrører AstraZenecas præventive kombinationsbehandling Evusheld, der indeholder de to midler tixagevimab og cilgavimab. Behandlingen gives profylaktisk inden COVID-19-smitte hos en bred gruppe af voksne og unge over 12 år.
Desuden anbefaler CHMP blandt andet Janssens genterapi Carvykti mod myelamatose samt SERB SA’s generika Amifampridine SERB mod Lambert-Eaton syndrom.
Kilde: EMA
Aktionærer presser vaccinegiganter til at udvide adgang til vaccine
Pfizer, Moderna og Johnson & Johnson er under pres fra aktionærerne, der forud for de kommende generalforsamlinger ønsker, at flere fattige lande får adgang til firmaernes COVID-19-vacciner. Det skriver Medwatch.
Ifølge mediet, der refererer til en artikel i Wall Street Journal, ser aktionærerne også gerne, at firmaerne deler ud af teknologisk knowhow.
Ifølge Wall Street Journal har vaccineproducenterne bedt aktionærerne om at afvise forslaget, da de kan føre til vaccineproduktion af lav kvalitet.
Kilde: Medwatch
Lillys JAK-hæmmer viser effekt hos 40 procent med pletskaldethed
Det amerikanske firma Eli Lilly viser i et nyt fase 3-studie, at knap 40 procent af forsøgspersonerne ramt af pletskaldethed fik op mod 80 procent af håret tilbage. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Forsøgspersonerne ramt af sygdommen oplevede, at hår på både skalp, øjenbryn og øjenvipper voksede ud igen.
Specifikt oplevede 75 procent af patienterne behandlet med præparatet, at de fik 90 procent af håret på skalpen tilbage efter at have været i behandling i 52 uger.
Kilde: Eli Lilly
AstraZeneca vil løfte sløret nye potentielt revolutionerende terapier på kongres
Det svensk-britiske firma vil præsentere kliniske data fra lovende terapier på det immun-onkologiske område ved AACR-kongressen i starten af april. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Ifølge AstraZeneca er der tale om den næste bølge af potentielle nye kræftbehandlinger inden for immuno-onkologien (IO), DNA damage respons (DDR) og antistof-lægemiddelkonjugater (ADC).
Specifikt er der tale om data fra en ny checkpoint-hæmmer rettet mod PD-1- og CTLA-4 i solide tumorer samt data fra en ADC rettet mod B7-H4-proteinet.
Kilde: AstraZeneca
sundhedsreform
Roche-direktører: Offentlig-private partnerskaber glimrer ved deres fravær i regeringens udspil
Partnerskaber mellem sundhedsvæsen og industri bør fylde mere i en kommende sundhedsreform, mener to direktører fra Roches danske afdelinger for henholdsvis medicin og diagnostik. Trods ros af flere gode initiativer peger de på et behov for at inkludere aktører inden for medico- og medicinalindustrien.
- Endelig et gennembrud med et biologisk lægemiddel til patienter med KOL
- Ny behandling af graviditetskvalme rummer godt nyt – og er hulens dyr
- Metformin kan give alvorlige bivirkninger
- Danmark skal være nordisk mester i kræftoverlevelse
- »Moderne diabetesmedicin gør det sjovere at være diabetesprofessor i dag«
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Rikke Esbjerg