DI: Det går fremragende for den danske life science-industri

Ny rapport fra Erhvervsministeriet viser, at den danske life science-industri på trods af pandemien vækster derudad på stort set alle vigtige parametre. Det er svært at bevare pessimismen, lyder det fra Peder Søgaard-Pedersen, chef for DI Life Science. Men vi skal finde ud af, hvordan vi kan dække behovet for arbejdskraft, påpeger han.

Annonce

Eli Lilly opjusterer omsætnings- og indtjeningsprognosen

Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly opjusterer forventningerne til 2021. Det skriver Medwatch.

For 2021 forventer medicinalgiganten en omsætning på 28,0 til 28,3 mia. dollars.

De øgede forventninger skyldes blandt andet en stærk omsætning fra COVID-19-antistoffer. Her forventede analytikerne, at Eli Lilly ville omsætte for 1,38 mia. dollars, men Eli Lilly forventer selv et salg på 2,1 mia. dollars.

Kilde: Medwatch

FDA udvider godkendelsen af JAK-hæmmere

Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har udvidet godkendelsen af Rinvoq til også at inkludere behandling af voksne med aktiv psoriasisgigt, som ikke responderer på én eller flere TNF-hæmmere. Det skriver First Word Pharma.

På samme tid har FDA udvidet godkendelsen af Xeljanz til at inkludere voksne med aktiv spondylitis ankylopoietica, ligeledes når patienterne ikke responderer på behandling med TNF-hæmmere.

Tidligere i år udskød FDA ellers markedsføringsgodkendelsen af Rinvoq ved psoriasisgigt og ved spondylitis ankylopoietica på grund af bekymringerne omkring bivirkninger ved JAK-hæmmere.

Kilde: First Word Pharma

Annonce

FDA godkender middel mod graft-versus-host sygdom

Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har godkendt Orencia som profylaktisk behandling ved akut graft-versus-host sygdom (GvH). Det skriver FDA i en pressemeddelelse.

Midlet er det første til at blive godkendt til akut GvH, og godkendelsen gælder både til børn og voksne, der er i behandling med hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Godkendelsen fra FDA er baseret på data fra den virkelige verden samt fra et klinisk studie med 186 patienter i behandling med hæmotopoietisk stamcelletransplantation.

Selvom tilfælde af alvorlig GvH ikke blev forbedret ved behandlingen med Orencia, overlevede flere patienter i behandling med midlet sammenlignet med placebo (97 pct. mod 84 pct.).

Kilde: FDA

Panel under EMA støtter op om boosterstik med vaccine fra J&J

Ekspertpanelet CHMP under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler et ekstra stik med COVID-19-vaccinen fra Johnson & Johnson. Det skriver First Word Pharma.

Kliniske forsøg fra lægemiddelgiganten har vist, at et ekstra skud med vaccinen inducerer et højt og vedvarende immunrespons.

Boosterstikket anbefales til personer over 18 år, som har fået enten vaccinen fra Johnson & Johnson eller to stik med en mRNA-vaccine fra Pfizer/BioNTech eller Moderna.

Kilde: First Word Pharma

Malariamiddel virker måske mod COVID-19

Forskning fra blandt andet Aarhus Universitet peger på, at malariamidlet Atovaquone muligvis kan være interessant at kaste ind i kampen mod COVID-19.

Flere job