aad
Dette var tophistorierne på årets store amerikanske dermatologikongres
Den årlige kongres for American Academy of Dermatology bød på mange interessante forskningsnyheder med kliniske implikationer. Vi har samlet en buket af det, som tiltrak sig mest opmærksomhed på kongressen.
Supercomputer fra Nvidia kommer til Danmark
Novo Nordisk Fonden har sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond indgået et samarbejde med det amerikanske techselskab Nvidia. Det skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
De tre organisationer vil etablere et center for innovation baseret på kunstig intelligens eller AI. Centret kommer til at huse en af ‘verdens kraftigste AI-supercomputere’ fra Nvidia og skal bl.a. sætte skub i udviklingen af ny medicin og diagnosticering.
Kilde: Novo Nordisk Fonden
AstraZeneca opkøber kræftselskab for milliarder
Det britisk-svenske medicinalselskab AstraZeneca har indgået en aftale om at opkøbe det canadiske selskab Fusion Pharmaceuticals for omkring to mia. dollars svarende til omkring 13,7 mia. kr.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Fusion Pharmaceuticals udvikler behandlinger til kræft, som bl.a. er baseret på en bestemt type konjugater de såkaldte ‘radioconjugates’.
Kilde: Reuters
FDA giver grønt lys til første genterapi til børn med sjælden sygdom
Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har godkendt en genterapi til børn med en bestemt form af den sjældne sygdom metakromatisk leukodystrofi.
Det skriver FirstWord Pharma. Det er virksomheden Orchard Therapeutics, som står bag behandlingen, der bliver markedsført under navnet Lenmeldy. Selskabet blev opkøbt af det japanske selskab Kyowa Kirin tidligere på året.
Kilde: FirstWord Pharma
Danmark er i europæisk top med højt antal patentansøgninger
Når man måler på antallet af patentansøgninger i Europa, indtager Danmark en tredjeplads. Det skriver Patent- og Varemærkestyrelsen, som henviser til en opgørelse over 2023 fra Den Europæiske Patentmyndighed.
Danmark er kun overgået af Schweiz og Sverige. Det er virksomheden Novozymes, som indtager en førsteplads med 107 patentansøgninger sidste år. Vestas er på en andenplads, mens Novo Nordisk indtager en tredjeplads.
kræft
Immunterapi øger overlevelsen efter kirurgi for kræft i nyrerne
Behandling med immunterapien pembrolizumab til patienter med nyrekræft efter kirurgi ikke bare forsinker risikoen for tilbagefald, men leder også til forbedret overlevelse, viser et amerikansk studie. Forskningsleder, professor og overlæge Lars Lund er begejstret for resultatet og ønsker at få muligheden ind i behandlingen af danske patienter.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen