Debat: Styrk pensionsselskabernes investeringsmuligheder indenfor unoteret biotek

Noget tyder på, at konkrete danske initiativer er på vej til at blive introduceret, så bl.a. pensionsselskaberne kan yde et positivt bidrag inden for life science og lægemiddelforskning. Men det kræver mod og vilje fra politisk hold og relevante aktører at støtte op med handling og imødekommenhed, så nye tiltag ikke bliver kvalt i rammevilkår, passivitet og europæisk bureaukrati, skriver Jonas Hink, læge, Life Science Konsulent og Strategisk Rådgiver.

Annonce

Mounjaro slår Wegovy i første head-to-head-studie

Forskere har undersøgt, om Wegovy eller Mounjaro er bedst til behandling af svær overvægt. Resultatet er som forventet, men vi mangler endnu at kunne dykke ned i detaljerne i studiet, siger overlæge Jens Meldgaard Bruun.

Annonce

Medie: Britisk agentur vil anbefale vægttabsmedicin fra Eli Lilly

Det britiske agentur National Institute for Health and Care Excellence (NICE) vil anbefale, at amerikanske Eli Lillys vægttabsmiddel bliver gjort tilgængelig for en bestemt gruppe personer gennem det offentlige sundhedssystem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. NICE vil ifølge Reuters anbefale, at vægttabsmidlet bliver gjort tilgængelig for omkring 220.000 personer over de næste tre år. Agenturet forventes at publicere sin endelige vejledning 23. december.

Kilde: Reuters

Udgifterne til ADHD-medicin stiger

Der er et stigende antal danskere, som er i behandling med medicin til ADHD. I første halvdel af 2024 lå de samlede omkostninger til ADHD-medicin på 471 mio. kr. Det skriver DR.

Regionerne kan dog godt ‘rumme’ de ekstra udgifter, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, til DR. Udgifterne til ADHD-medicin har været stigende siden 2020, hvor omkostningerne lå på omkring 297 mio. kroner ifølge tal fra eSundhed.

Kilde: DR

Alzheimers-behandling får grønt lys i Mexico

Mexico har besluttet at godkende lægemidlet Leqembi til at behandle demenssygdommen Alzheimers. Det skriver det japanske selskab Eisai i en pressemeddelelse.

Det er Eisai, som sammen med amerikanske Biogen står bag behandlingen. Mexico er dermed det niende land, der giver grønt lys til behandlingen. Det Europæiske Lægemiddelagentur har også for nylig valgt at anbefale, at Leqembi bliver godkendt.

Kilde: Eisai

Nye tal: Færre dødsfald og længere overlevelse med kræft

Det var færre personer, som døde i 2023 sammenlignet med 2022. En del af årsagen er, at der er flere personer, som lever længere tid med kræft. Det skriver Sundhedsdatastyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er på trods af, at kræft stadig er den mest udbredte dødsårsag. I 2023 døde 57.991 personer i Danmark. Det er et fald på godt 1.000 sammenlignet med 2022.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen