Hvem ved bedst: EMA og vores nabolande eller Medicinrådet?

Medicinrådet har en central rolle i sundhedsvæsenets økosystem. Den rolle forpligter, og derfor bør Medicinrådet straks få håndteret nogle af de grundlæggende juridiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer, som rådet er etableret med eller står over for.

Annonce

Tidl. Novo-chef til ALK

Henriette Mersebach tager over som direktør for forskning og udvikling i ALK efter Henrik Jacobis exit.

Det skriver ALK.

Tiltrædelsen forventes at ske den 1. marts 2023.

Hun afløser Henrik Jacobi, der ønsker at trække sig fra stillingen efter 22 år i ALK. Henriette Mersebach kommer til ALK med mere end 17 års erfaring med klinisk og produktudvikling hos Novo Nordisk.

Kilde: ALK

Medicinrådet anbefaler Olumiant til eksem

Medicinrådet anbefalede på rådsmødet tirsdag Eli Lillys JAK-hæmmer Olumiant til atopisk eksem hos voksne patienter.

Det skriver Medicinrådet.

Behandlingen er godkendt til behandling efter methotrexat. Medicinrådet baserer bl.a. vurderingen på sammenligning med Sanofis Dupixent.

Sammenligningen viste ingen forskel mellem lægemidlernes effekt. Samlet set vurderede Medicinrådet derfor, at effekten er sammenlignelig.

Kilde: Medicinrådet

Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2021 er opgjort til 73,3 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Det skriver Danmarks Statistik.

I 2021 bidrog erhvervslivet med 44,6 mia. kr. og den offentlige sektor med 28,7 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 4,8 mia. kr. i forhold til 2020.

Kilde: Danmarks Statistik

Abacus med rekordhøj omsætning

Med en mia. euro svarende til 7,4 mia. kroner slår parallelimportøren Abacus sin egen rekord.

Det skriver Abacus.

Flemming Wagner, der er firmaets grundlægger og CEO, er naturligvis glad for den høje omsætning.

»Abacus Medicine har konsekvent været blandt de hurtigst voksende virksomheder i Danmark og i vores branche,« siger han.

»Vores regnskab er endnu ikke lukket for året, men da vi passerer 1 mia. euro-grænsen, ved vi allerede, at 2022 bliver endnu et år med rentabel vækst for os.«

Kilde: Abacus

Annonce

Frasalg kostede stor finansiel nedgang: Takedas landechef lover nye takter

Faldet i Takedas omsætning på omkring 400 mio. kr. er en naturlig udvikling i kølvandet på frasalget af store dele af OTC-forretningen, siger direktøren i det danske datterselskab, Roland Kurney. Han er optimistisk for fremtiden på baggrund af fremgang i salget for en række nøgleprodukter.

Flere job