politik
Databeskyttelse er den store knast i parlamentets forhandlinger om ny farmalov i EU
EU-Parlamentet er i fuld gang med at forhandle sin position til forslaget om en ny lægemiddellovgivning, hvor databeskyttelsen er den største udfordring. På trods af det skrider forhandlingerne godt frem, lyder det fra både hovedforhandler Pernille Weiss (K) og skyggeordfører Margrete Auken (SF).
Syddanmark vil også politianmelde efter markant Ozempic-forbrug
Region Syddanmark følger i halen på de andre fire regioner og vil politianmelde tre borgere, som har indløst recepter på diabetesmedicinen Ozempic, som svarer til mere end tre års forbrug. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Regionen vil samtidig sende 44 sager, som handler om ordinering af Ozempic, til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det var i sidste uge, at de fire andre regioner meldte ud, at de ville politianmelde flere borgere efter mistanke om Ozempic-svindel.
Kilde: Region Syddanmark
FDA har fundet problemer med kvalitetskontrol på nyopkøbt Novo-fabrik
I efteråret fandt den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, bl.a. problemer med kvalitetskontrollen på Catalents fabrik i Bloomington i USA. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har set FDA’s rapport.
Netop fabrikken i Bloomington er en af de fabrikker, som Novo Nordisk i starten af ugen meldte ud, at man vil købe sammen med to andre af Catalents fabrikker. Novo Nordisk vil købe fabrikkerne af Novo Holdings, som opkøber Catalent.
Kilde: Reuters
AstraZeneca vil investere millioner produktion af celleterapier
Den britisk-svenske virksomhed AstraZeneca vil investere 300 mio. dollars, som svarer til omkring to mia. danske kroner, i en fabrik, som skal være dedikeret til celleterapier. Det skriver FirstWord Pharma.
Fabrikken skal bygges i den amerikanske by Rockville, som ligger i delstaten Maryland. AstraZeneca forventer, at den vil skabe mere end 150 stillinger til højtuddannede.
Kilde: FirstWord Pharma
Europæisk borgerinitiativ vil fremme adgangen til medicinsk cannabis
Det europæiske borgerinitiativ ‘European Cannabis Initiative’ har bl.a. et mål om at fremme adgangen af medicinsk cannabis. Dele af initiativet er nu blevet registreret af EU-Kommissionen.
Det skriver kommissionen i en pressemeddelelse. Efter den delvise registrering kan initiativtagerne nu begynde at indsamle underskrifter. Inden for et år skal de indsamle én mio. underskrifter fra mindst syv forskellige medlemslande, før at kommissionen skal tage forslaget op.
Kilde: EU-Kommissionen
økonomi
Sundhedsøkonom om Medicinrådet: »Det har bestemt været i stand til at gøre en forskel i forsøget på at lave priskonkurrence«
Medicinrådets årsrapport viser, at rådet er lykkedes med at gøre en forskel på prissiden, lyder det fra sundhedsøkonom Trine Kjær. Den viser desuden, at godt halvdelen af sagerne bliver behandlet til tiden. Det glæder Lægemiddelindustriforeningen, som dog savner mere transparens i afslag.
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen