Annonce

EMA anbefalede 114 nye lægemidler i 2024

I 2024 anbefalede EMA 114 lægemidler til markedsføringstilladelse. Af disse havde 46 et nyt aktivt stof, som aldrig før havde været godkendt i EU. Kræft var som tidligere år det stærkeste behandlingsområde med 28 anbefalinger for onkologiske produkter. Der var også 28 anbefalinger til nye biosimilære produkter, der dækker en bred vifte af sygdomme, herunder flere typer kræft, osteoporose, makuladegeneration m.fl.

Kilde: EMA

Bakterier bruger overraskende forsvarsmekanisme til at beskytte sig mod virusangreb

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at bakterier bruger en forsvarsmekanisme kaldet Zorya til at beskytte sig mod virusangreb. Resultaterne kan vise sig afgørende i arbejdet med at udvikle nye metoder til behandling af antibiotikaresistente infektioner, kunstige, antivirale systemer såvel som lægemidler, der kan blokere for skadelige bakteriers forsvarsmekanismer og dermed øge effektiviteten af klinisk behandling. 

Kilde: Københavns Universitet

Danske forskere identificerer fire nye arter af tuberkuloselignende bakterier

Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) har i samarbejde med Nottingham Trent University, Københavns Universitet og Roskilde Universitet identificeret fire nye arter af tuberkuloselignende bakterier, såkaldte atypiske mykobakterier (NTM). Fundene, der er baseret på en historisk stammesamling fra SSI, bidrager med ny indsigt i en bakteriegruppe, der i stigende grad forårsager sygdomme globalt.

Kilde: Statens Serum Institut

Sikkerhedskomité vurderer risiko for sjælden øjensygdom

Det europæiske lægemiddelagentur EMAs sikkerhedskomité PRAC har på sit møde 13.-16. januar besluttet at starte en gennemgang af lægemidler, som indeholder semaglutid. Det sker på grund af bekymringer for en øget risiko for at udvikle NAION, en sjælden øjenlidelse, som foreslået i to nylige observationsstudier, mens to andre nylige observationsstudier ikke tyder på en øget risiko.

Kilde: EMA

Annonce

Varm luft eller en mulighed for forandring?

Både individet, grupper og samfundet skal høste frugterne af videnskabens fremskridt. Den nyeste opdatering af Helsinki-deklarationen fra oktober 2024 fortsætter sit fokus på inklusion i medicinsk forskning. Hvordan ser denne kurs ud fra et dansk og et EU-perspektiv, og hvilke udfordringer giver det?