Label
Medicinrådet skal nu vejlede praktiserende læger om tilskudsmedicin: Viden skal være let tilgængelig
Rådgivning af alment praktiserende læger er fra årsskiftet overgået fra Sundhedsstyrelsen til Medicinrådet. Det skal sikre ensartet brug af medicin på tværs af landet og samtidig skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorerne.
Trump vil trække USA ud af WHO og varsler nye toldsatser
Donald Trump, som mandag blev indsat som USA’s 47. præsident, har allerede underskrevet en lang række dekreter på sin første dag.
Den nytiltrådte præsident har bl.a. underskrevet ordre om, at USA skal trække sig ud af verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Donald Trump har også varslet, at han vil indføre nye toldsatser og beskatte udenlandske lande, skriver Financial Times.
Kilde: Reuters
Indkøb af hospitalslægemidler rundede ti milliarder i 2024
I 2024 blev der indkøbt hospitalslægemidler for omkring 10,2 mia. kroner. Det viser den seneste markedsovervågning, skriver indkøbsorganisationen Amgros i en nyhed.
Det er første gang nogensinde, at sygehusapotekerne, som indkøber lægemidler via Amgros, har købt lægemidler for mere end ti mia. kroner. Det er en stigning på otte pct., når man sammenligner med 2023.
Kilde: Amgros
Millionbevilling skal styrke forskning i bio- og life science
Københavns Universitet har fået en bevilling på cirka 40 mio. kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Bevillingen skal bruges på at etablere et nyt forskningsmiljø, som skal forske inden for bio- og life science. Forskningsmiljøet, der bliver kaldt Colloids and Interfaces in Food and Pharma, skal bl.a. forske i fødevare og pharma.
Myndigheder finder endnu et tilfælde af mpox i England
Det britiske sundhedsagentur UK Health Security Agency har bekræftet endnu et smittetilfælde med den smitsomme mpox-variant clade 1b. Det skriver det britiske medie BBC.
Det er dermed det sjette smittetilfælde, som er blevet bekræftet i England siden efteråret. Det var en person, som for nylig var vendt retur fra en rejse i Uganda, i East Sussex, der er blevet smittet med virussen.
Kilde: BBC
Label
Danske fonde har investeret 1.465 gange så mange kroner i diabetes som i endometriose
Op imod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder lider af den invaliderende sygdom endometriose, men alligevel har forskere ekstremt svært ved at skaffe fondsmidler til at forske i sygdommen. Nyt studie sammenligner fundingen af endometriose med diabetes og inflammatorisk tarmsygdom og viser, hvor grelt det står til.
- Amgros | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen