Svenskerne bader i succes med et nationalt ATMP-center

De spæde skridt mod etableringen af et ATMP-center i Stockholm for næsten 30 år siden har gjort Sverige til et førende land inden for udvikling og afprøvning af avancerede medicinske terapier. Nationale ATMP-centre kommer til at være en nødvendighed i de fleste europæiske lande, siger centrets tidligere agerende direktør.

Annonce

Alk køber licensrettigheder til næsespray

Virksomheden Alk har indgået en aftale, som giver det danske selskab licensrettighederne til næsesprayen neffy, der er en akut behandling til allergiske reaktioner. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Aftalen er indgået med ARS Pharmaceuticals, som er baseret i USA. Alk betaler 145 mio. dollars, som svarer til omkring en mia. kr., for rettighederne, der er globale med undtagelse af USA, Australien, New Zealand, Japan og Kina.

Kilde: Alk

Moderna får grønt lys til RSV-vaccine i Canada

Amerikanske Moderna har fået godkendt sin RSV-vaccine til voksne personer, som er mindst 60 år, af de canadiske sundhedsmyndigheder. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Vaccinen mRESVIA er godkendt til at forebygge sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RS-virus. Det er Modernas andet produkt, som er godkendt på det canadiske marked. RSV-vaccinen, som er en mRNA-vaccine, er også blevet godkendt af myndigheder i USA, EU og Qatar.

Kilde: Moderna

Diabetesmedicin nedsætter risiko for hjertesvigtsdød

Behandling med diabetesmedicinen SGLT2-hæmmere nedsætter risikoen for at dø af hjertesvigt med 25 pct. sammenlignet med standardbehandling.

Det viser et nyt studie, skriver Statens Serum Institut (SSI). Forskerne, som bl.a. er fra SSI, har brugt data fra mere end 21.000 patienter, der har hjertesvigt og nedsat pumpefunktion. Studiet er publiceret i tidsskriftet The BMJ.

Kilde: Statens Serum Institut

GSK trækker sig ud af interesseorganisation

Det britiske medicinalselskab GSK har besluttet at trække sig ud af interesseorganisationen Biotechnology Innovation Organization. Det skriver mediet FirstWord Pharma.

GSK er ikke det eneste selskab, som har valgt at trække sig den seneste tid. Pfizer og UCB afsluttede eksempelvis deres medlemskab i henholdsvis december sidste år og januar i år.

Kilde: FirstWord Pharma

Annonce

Kliniske studier – Kan vi gøre det lidt bedre?

DEBAT: Er vores design af kliniske studier og adgang til data i lægemiddeludviklingen fulgt med sygdomme og teknologier i det 21. århundrede? spørger Jakob Wested, lektor i EU-Lægemiddellovgivning.