politik
Analytiker om ventende grønt lys til ungarsk kommissær: »Der er en fejde mellem de forskellige partigrupper«
Godkendelsen af ungarske Olivér Várhelyi som EU-kommissær for sundhed er trukket ind i en større politisk kamp. Utilfredsheden i EU-Parlamentet handler bl.a. om abort og vacciner og trækker tråde til det ungarske styre, fortæller Rasmus Egmont Foss, analytiker ved Tænketanken Europa.
EMA anbefaler to kræftmidler til godkendelse
Det europæiske lægemiddelagentur EMA anbefaler en godkendelse af otte nye lægemidler, herunder to lægemidler til behandling af kræft. Det skriver Medscape.
Det ene anbefalede lægemidler er Augtyro til behandling af voksne og unge med fremskredne solide tumorer og voksne med lokalfremskreden eller metastaserende ikke-småcellet lungekræft.
Det andet anbefalede lægemiddel er Lazcluse som førstelinjebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft med EGFR exon 19-deletion eller 21L858R substitution-mutation.
Kilde: Medscape
Lars Fruergaard Jørgensen blandt verdens mest magtfulde erhvervsledere
Det amerikanske magasin Fortune har placeret Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen som nummer 29 på en ny liste over de 100 mest magtfulde erhvervsledere i verden. Det skriver Medwatch.
I udnævnelsen bliver Lars Fruergaard Jørgensen og Novo Nordisks succes med Ozempic og Wegovy samt Novo Nordisks imponerende slagsvækst på 30 pct. sidste år nævnt. Listen føres an af Elon Musk fra Tesla og Jensen Huang fra Nvidia.
Kilde: Medeatch
EMA anbefaler middel mod Alzheimers
Efter at have gennemgået sin oprindelige vurdering har det europæiske lægemiddelagentur EMA besluttet at anbefale Leqembi til behandling af milde kognitive udfordringer og mild demens på grund af Alzheimers sygdom. Det skriver EMA i en pressemeddelelse.
Anbefalingen er til patienter, der kun har én eller ingen kopier af ApoE4-genet, der koder for apolipoprotein E. Anbefalingen fra EMA er baseret på forsøg, der har vist, at Leqembi kan reducere tegnene på dannelsen af amyloidplak i hjernen hos personer med Alzheimers.
Kilde: EMA
Færre får opioider på recept
Færre danskere får udskrevet recept på opioider, som er en samlet betegnelse for stærke smertestillende lægemidler såsom morfin, oxycodon og tramadol. Samtidig falder den mængde opioider, der i gennemsnit bliver udskrevet til en patient.
Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Fra 2018 til 2023 faldt antallet af personer, der indløste recept på opioider, fra 446.200 til 394.800. I samme periode faldt den samlede brugte mængde opioider med 27 pct.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
sundhedsreformen
Ida Sofie Jensen om ny sundhedsreform: En god dag for sundhedsvæsenet
Regeringens aftale om en sundhedsreform bliver rost af Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, og Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i Dansk Industri. De er bl.a. begejstret for fokus på digitalisering og innovation i aftalen.
- Amgros | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen