Annonce

Imbruvica øger risikoen for hjertesvigt

Janssens PKI-hæmmer mod kræft Imbruvica (ibrutinib) øger risikoen for fatale og alvorlige kardielle arytmier og hjertesvigt.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Janssen har selv oplyst EMA om bivirkningerne, der nu fører til klinisk evaluering af hjerteanamnese og hjertefunktion, inden behandling med ibrutinib påbegyndes.

Opdateringen kommer på baggrund af en gennemgang af sikkerhedsdata fra brugen af midlet.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Konkurrencefordele ved særlige firmanavne

Generikaproducenter kan spekulere i at have bestemte forbogstaver i deres navn på medicinen.

Det skriver Medwatch.

Når lægerne i dag ordinerer et specifikt produkt til borgerne, sker det fra en liste, der er sorteret alfabetisk efter producenternes navne.

Ifølge et studie fra Københavns Universitet falder både priser, markedsandele, omsætning og antallet af recepter i alfabetisk rang.

Kilde: Medwatch

Annonce

Beyfortus godkendes til forebyggelse af RSV hos spædbørn 

AstraZeneca og Sanofis antistof Beyfortus (nirsevimab) er blevet godkendt i EU til forebyggelse af RSV-sygdom hos nyfødte og spædbørn.

Det skriver AstraZeneca.

Beyfortus er det første og eneste forebyggende antistof, der er blevet godkendt i EU til at forebygge sygdommen hos nyfødte og spædbørn i løbet af deres første RSV-sæson.

Godkendelsen sker på baggrund af resultater fra firmaernes kliniske udviklingsprogram herunder fase 3-forsøget MELODY samt en anbefaling fra CHMP.

Kilde: AstraZeneca

Jardiance viser signifikant reduktion på progression af nyresygdom 

Et fase 3-studie med Boehringer Ingelheims Jardiance (empagliflozin) viser signifikant reduktion på progression af nyresygdom og kardiovaskulær død på 28 pct. sammenlignet med placebo.

Det skriver Boehringer Ingelheim.

Mere end 6.600 patienter har deltaget i studiet, og det er det største studie af SGLT2-hæmmere til nyresygdom.

De opløftende resultater blev præsenteret på ASN-kongressen og giver håb til patienter med kronisk nyresygdom.

Kilde: Boehringer Ingelheim