Akutte lungebetændelser danner også biofilm

Ny dansk forskning markerer et paradigmeskifte i forståelsen af forskellen mellem akutte og kroniske lungebetændelser. Forskningsresultat kan bruges til blandt andet at forstå, hvordan man bedst behandler patienter med cystisk fibrose.

Annonce

Flere ingeniører i sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet har på ti år ansat 22 procent flere ingeniører, som i tæt samarbejde med læger skaber ny teknologi til gavn for patienterne. Det skriver DTU.

I 2019 var der ifølge tal fra ingeniørforeningen IDA 553 ingeniører ansat i det danske sundhedsvæsen.

Ingeniørerne arbejder med alt fra analyser af biologiske data til udvikling af digitale sundhedsplatforme, og de er ansat i både private virksomheder, regioner, kommuner, myndigheder og på hospitalerne.

Kilde: DTU

Personer med svært nedsat immunforsvar bliver nu tilbudt fjerde stik

Udvalgte personer med svært nedsat immunforsvar får nu tilbudt et fjerde stik med en COVID-19-vaccine fra enten Pfizer/BioNTech eller Moderna, fordi deres tidligere vaccinationer muligvis har nedsat eller manglende effekt. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen forventer, at et fjerde stik vil styrke effekten af tidligere vaccinationer, så de udsatte danskere får bedre beskyttelse mod COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny retningslinje med en detaljeret liste over præcis, hvilke borgere der er omfattet af det nye tilbud.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Annonce

EMA starter evaluering af sikkerheden ved terlipressin til behandling af hepatorenalt syndrom

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har startet en gennemgang af lægemidler, der indeholder terlipressin. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lægemidlerne er godkendt i flere EU-lande til intravenøs behandling af nyreproblemer hos personer med fremskreden leversygdom samt til at standse blødninger fra åreknuder i spiserøret og visse former for blødning forbundet med operation.

Den Europæiske Bivirkningskomité (PRAC) startede undersøgelsen på grund af sikkerhedsbekymringer om resultater fra et stort klinisk forsøg, der omfattede patienter med fremskreden leversygdom.

Resultaterne af forsøget tyder på, at patienter, der blev behandlet med terlipressin, var i højere risiko for at dø af luftvejslidelser inden for 90 dage efter den første dosis.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Evaxion får grønt lys til at starte fase 2b-forsøg i Australien

Det danske biotekselskab Evaxion Biotech starter sit kommende fase 2b-forsøg inden for modermærkekræft i Australien, hvor virksomheden har fået godkendt forsøgsplanerne. Det skriver Medwatch.

Evaxion har specialiseret sig i at udvikle vacciner mod infektionssygdomme og immunterapier mod cancer.

I forsøget i Australien vil Evaxion teste virksomhedens lægemiddelkandidat EVX-01 i kombination med immunterapien Keytruda fra MSD.

Evaxion har også planer om et tilsvarende forsøg i både Europa og USA.

Kilde: Medwatch