Banebrydende dansk HIV-vaccine viser lovende resultater i aber

Der kan være godt nyt på vej til de millioner af mennesker, som lever i lande, hvor risikoen for at få HIV er høj.

Indtil nu har ingen formået at lave en vaccine mod sygdommen, men nu viser ny dansk forskning, at den dødelige virus måske kan angribes på en helt ny måde, som i forsøg på aber har vist de første lovende resultater.

Normalt overmander HIV-virusset kroppens immunforsvar ved at bombardere immunforsvaret med stimuli, indtil det lukker ned. Man kan derfor tro, at et godt modsvar er at trække immunforsvarets store kanoner frem og smadre løs på virusinfektionens stærke fortropper i en form for skyttegravskrig.

Det nye danske forskningsresultat viser dog, at det bedre kan betale sig at ramme de svage dele af virusset, som prøver at gemme sig i baggrunden.

Med den strategi har de danske forskeres vaccine formået at gøre abernes immunforsvar stærke nok til selv at kunne bekæmpe dyrenes svar på HIV.

»Vores strategi virkede perfekt i to ud af seks dyr, hvor vi ikke længere kan finde tegn på HIV-infektionen. Det viser, at dyrene er beskyttet mod sygdommen. Vores opgave er nu at gøre vaccinen bedre, så den virker på alle dyr og senere på mennesker,« fortæller lektor Peter Johannes Holst fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EbioMedicine.

\ Læs mere

Danskere i front i jagten på HIV-kur

En helt ny måde at tænke vaccination

Den vej er værd at gå ud af, hvis man vil lave en vaccine mod HIV, mener Finn Skou Pedersen, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, og forsker i HIV.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og synes, at forskerne fra Københavns Universitet har fat i et interessant koncept.

Samtidig erkender han, at det er teknisk meget svært at gøre, som de har gjort i det nye studie.

»Grundlæggende er det meget svært at lave en vaccine mod HIV, hvilket også er årsagen til, at der endnu ikke findes nogen. At få immunforsvaret til at genkende dele af virusset, som det normalt ikke reagerer på, er derfor en interessant ny måde at tænke vacciner mod kroniske infektioner på,« siger han og fortsætter:

»Jeg synes bestemt, det er værd at gå videre med, for resultaterne er gode og opløftende, og det er også interessant, at man allerede så hurtigt har lavet forsøg med aber, som jo ligner mennesker meget mere end eksempelvis mus.«

Hør lektor Peter Johannes Holst fortælle om den nye vaccine. (Video: Københavns Universitet)

\ Læs mere

Dansk HIV-forskning vækker opsigt i udlandet

Som at bringe lanser til en fægtekamp

At HIV (Human Immunodefekt Virus) er så svær at lave en vaccine imod skyldes selve virussets natur.

Hold tungen lige i munden i de næste fire passager.

HIV er nemlig specialist i at mutere, så hver gang immunforsvaret lærer en del af virusset at kende og kan angribe infektionen, muterer den del af HIV-virusset til noget andet.

Det gør, at immunforsvaret ikke længere kan genkende virusset og dermed mister sit våben mod sygdommen.

Proceduren ved normal vaccination er, at man forsøger at vaccinere et menneske med et svækket HIV-virus – immunforsvaret forsøger så at bygge et værn op mod forskellige dele af virusset for senere hen at kunne genkende disse dele, hvis personen virkelig bliver smittet med HIV.

Men hvis HIV alligevel muterer hurtigere, end immunforsvaret kan følge med, hjælper det ikke noget. Immunforsvaret vil da have et ubrugeligt forsvarsværn mod dele af virusset, der er ændret så meget, at immunforsvaret ikke længere kan genkende dem.

Det vil være som at bringe lanser med til en fægtekamp.

\ Læs mere

»Patient zero« frikendt som HIV-smittens ophavsmand

HIV vinder altid

Samtidig er HIV-virussets mest muterende dele også de dele, som skaber det stærkeste modsvar fra immunforsvaret – altså der, hvor immunforsvaret koncentrerer sine spildte kræfter.

Et virus har mange forskellige områder (antigener), som immunforsvaret kan genkende, og hvor nogle skaber et stærkere modsvar fra immunforsvaret end andre.

Når de mest muterende dele af virusset også skaber det stærkeste respons, betyder det, at når en person bliver smittet med HIV, sætter immunforsvaret alle sine kræfter ind på at bekæmpe dele af virusset, som hele tiden ændrer sig.

Det er en ulige kamp, som HIV altid vinder.

»Immunforsvaret bliver simpelthen overvældet af at skulle reagere på alle de stimuli, som HIV skaber. Meget hurtigt lukker det da også ned, for hvis immunforsvaret kom for sent og forsøgte at ramme alt, ville den HIV-smittede også dø af det kraftige immunrespons,« forklarer Peter Johannes Holst.

»Derfor kan HIV meget hurtigt afvæbne immunforsvaret og spredes i kroppen, uden at immunforsvaret evner at gøre noget ved det. Det betyder, at der herefter bliver plads til andre infektioner, der ender med at være dem, som en HIV-smittet dør af.«

Immunforsvaret skal angribe svage antigener

I det nye studie har forskerne fra Københavns Universitet forsøgt sig med en helt ny strategi til at lave en vaccine mod HIV.

I stedet for at fokusere på de antigener, som skaber det stærkeste modsvar fra immunforsvaret, og som derfor muterer mest, har de fokuseret på at lave en vaccine, som hjælper kroppen til at genkende de dele af HIV, der normalt kan være i fred.

Disse oversete antigener holder sig i baggrunden under virusinfektionens angreb på kroppen og er normalvis under immunforsvarets radar, da de ikke gør meget væsen af sig.

Den nye metode til at vaccinere:

• klistrer de ’glemte’ HIV-antigener på et helt andet virus, kaldet adenovirus, der herefter bruges som vaccine.
• På den måde kan forskerne lære immunforsvaret at genkende dele af virusset, som det ellers ikke er opmærksom på.
• Det vil sige, at når immunforsvaret efterfølgende møder et HIV-virus, angriber det ikke bare de antigener, som muterer hele tiden og gør meget væsen af sig, men også de dele af virusset, som ikke muterer.

I analogien betyder det, at immunforsvaret både hiver de store kanoner frem og bombarderer fortropperne, mens snigskytter går til angreb på de antigener, som prøver at gemme sig i baggrunden.

»Det er en helt ny måde at tænke vacciner mod kroniske infektioner på. Samtidig benytter vi en helt anden virus til at styrke immunforsvaret mod HIV. Det er hensigtsmæssigt, da det er alt for farligt at forsøge at smitte folk med en svækket version af HIV, som jo er ekspert i at mutere,« siger Peter Holst.

En imponerende teknisk bedrift

Finn Skou Pedersen anerkender, at det, som forskerne fra Københavns Universitet har gjort, er en teknisk bedrift.

Normalt reagerer immunforsvaret ikke kraftigt på svage antigener, så selvom immunforsvaret har kunnet genkende HIV’s svage antigener, betyder det ikke, at det vil mobilisere et modsvar, der er stærkt nok til at kunne bekæmpe virusset.

Men det sørger den nye vaccinetype for, at immunforsvaret alligevel gør.

»Det er man altså kommet omkring alligevel. Der er logik i ræsonnementet omkring at angribe de svage antigener, men det er alligevel meget svært at udføre, hvilket gør studiet endnu mere imponerende,« siger Finn Skou Pedersen.

To ud af seks aber blev immune overfor HIV

Forskerne har testet deres vaccine i aber. Aber kan ganske vist ikke få HIV, men derimod deres egen version af virusset, SIV, som du kan læse mere om i boksen under artiklen.

Forskerne testede vaccinen på seks aber, som efter vaccinering blev smittet med SIV.

Efterfølgende udtog forskerne blodprøver for at se, om vaccinen havde gjort abernes immunforsvar i stand til at bekæmpe infektionen.

• For to af abernes vedkommende beskyttede vaccinen dem fuldkommen, og de var i stand til at slå vaccinen helt ned. Forskerne kunne endda måle immunforsvarets reaktion mod proteiner, som ikke havde været en del af vaccinen – en reaktion som viste, at SIV havde været der, selvom de ikke kunne finde spor af selve virusset.
• De øvrige fire aber opnåede også et meget stærkt immunrespons mod SIV, og deres immunforsvar virkede mindre skadet end normalt, men aberne endte alligevel med at tabe kampen mod virusset, som kom tilbage på et senere tidspunkt.

Alligevel er Peter Johannes Holst meget tilfreds med resultatet:

»Vi viser, at vores nye tilgang til vacciner mod kroniske infektioner virker. Nu skal vi videreudvikle vaccinen, så den virker effektivt i alle dyr, og derefter skal vi se, om vi kan overføre resultaterne til mennesker,« siger han.