Novavax har positive resultater med vaccine mod betavariant

Vaccineselskabets nye komplementerede forsøg til en vaccine mod covid-19 har vist gode takter over for den sydafrikanske coronavariant.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
ritzau finans

Det amerikanske vaccineselskab Novavax, som er i færd med at udvikle en vaccine mod corona, har i nye komplementerende forsøg demonstreret positive resultater med vaccinen over for coronavarianten fra Sydafrika, der i dag kaldes betavarianten.

Det oplyser selskabet fredag aften.

Mennesker, som havde modtaget vaccinen, NVX-CoV2373, producerede "robuste" antistofsvar på både den oprindelige coronavirus, alfavarianten, og betavarianten.

Desuden viste et andet studie i mus, at vaccinen producerede neutraliserende antistoffer. Et tredje forsøg i aber pegede også på, at aberne skabte et stærk neutraliserende svar på både den oprindelige coronavcius og betavarianten.

"Disse data peger på, at en enkelt boosterdosis af denne variant-målrettede vaccine ikke kun leverer et robust, beskyttende immunløft efter vaccination mod den oprindelige SARS-CoV-2-virus, men også potentielt leverer bred beskyttelse mod forskellige virusstrenge, hvis den anvendes som det primære vaccinevalg," udtaler Gregory Glenn, forskningsdirektør i Novavax, i meddelelsen.

Novavax planlægger at gennemføre yderligere forsøg mod betavarianten senere i år.

Novavax' vaccine er endnu ikke godkendt. Selskabet har lagt meget positive forsøgsdata fra et engelsk fase 3-studie med mere end 10.000 patienter frem. I USA og Mexico pågår dog selskabets hovedstudie, og efter forsinkelser venter koncernen "snart" at levere data fra det forsøg og i tredje kvartal at søge om godkendelse til brug i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også