Der har aldrig nogensinde været så høje forventninger til et biotekselskab, som der er til det amerikanske selskab Moderna lige nu.

Mandag gav Moderna den første indikation på, at selskabets coronavirusvaccine MRNA-1273 virker i mennesker – på blot otte patienter i et fase 1-studie – hvilket sendte selskabets aktie op med 20 pct. og skubbede selskabets markedsværdi lige over 200 mia. kr.

200 mia. kr. for et biotekselskab, der vel at mærke ikke har et middel på markedet – ja, end ikke et middel i fase 3.

Der er til sammenligning 57 pct. højere end Genmabs historisk høje markedsværdi, cirka fire gange så højt som Lundbecks markedsværdi og cirka en femtedel af Novo Nordisks markedsværdi.

På MedWatchs seneste top-100-liste over verdens største medicinal- og biotekvirksomheder havde Modernas markedsværdi været nok til en 28. plads.

Stiftere er blevet mangemilliardærer

Moderna stod bag biotekbranchens største børsnotering, da selskabet i 2018 blev noteret til en markedsværdi på 48,5 mia. kr. Siden da var aktiekursen nogenlunde stabil, indtil coronaviruspandemien brød ud og Moderna blev en frontløber i kampen om at udvikle en vaccine mod coronavirussen.

Det har fungeret som en raketmotor under Modernas aktie. Aktien er steget 288 pct. i 2020.

Den udvikling har blandt andet gjort selskabets stiftere til mangemilliardærer. Adm. direktør Stéphane Bancel ejer nu aktier for 17,4 mia. kr. i Moderna, mens den kendte forsker Bob Langer ejer en aktiepost på 6,4 mia. kr.

Samtidig har Moderna af flere omgange udnyttet aktieopturen til at foretage aktieemissioner og dermed hente penge til selskabets drift, forskning og udvikling hos investorerne.

Mandag, kort tid efter at Moderna løftede sløret for de første fase 1-data med MRNA-1273, annoncerede selskabet en emission på op til 9,8 mia. kr.

23 midler i pipelinen

Der er flere mulige grunde til aktionærernes tiltro til Moderna: Hvis det lykkes Moderna at få godkendt MRNA-1273, så vil selskabet ikke blot stå med en af de første vacciner mod coronavirussen, men også med et håndfast bevis for, at selskabets nyskabende medicinske fremgangsmåde virker.

Moderna specialiserer sig i messenger RNA, eller bare mRNA, der fungerer som en form for opskrift til kroppens celler om, hvordan cellerne skal producere forskellige stoffer.

Den funktion udnytter Moderna til at få kroppen til selv at producere stoffer, der kan afhjælpe sygdomme. Det kan eksempelvis være proteiner, som kroppen på grund af sygdom mangler. Eller det kan være et bestemt stof, der dirigerer immunforsvaret til angreb på vira eller kræfttumorer.

Coronavirusvaccinen MRNA-1273 fungerer eksempelvis ved at få kroppens celler til selv at producere et molekyle – et antigen – der får immunforsvaret til at producere antistoffer imod coronavirussen, som om kroppen allerede havde bekæmpet og overvundet virussen.

Moderna har endnu ikke bevist i et fase 3-studie, at selskabets mRNA-behandlinger virker. Til gengæld har selskabet en enorm pipeline af lægemidler, som – hvis de virker – kan behandle et væld af forskellige sygdomme.

Moderna har 23 midler i pipelinen mod alt fra Zika-virus til kræft til hjertesvigt til sjældne sygdomme som phenylketonuri (PKU).

Tre af selskabets midler bliver afprøvet i fase 2-studier, mens resten er fase 1 eller prækliniske.

Moderna viser positive fase 1-resultater med coronavirusvaccine

Modernas coronavirusvaccine får særstatus hos FDA