Erhverv

Lundbeckfonden ruller dristig investeringsstrategi ud: Vil satse friske milliarder på danske biotekvirksomheder

Lundbeckfonden vil være med til at skabe flere danske bioteksucceser og ændrer kurs til et fokus alene rettet mod Danmark. Beslutningen vækker glæde i industrien.

Artiklens øverste billede
»Vores investeringer kommer til at ligge i Danmark. Som fremtiden ser ud nu, fokuserer vi på Danmark, og kun Danmark,« siger Lene Skole, direktør for Lundbeckfonden, om fremtidige investering i biotekindustrien. Foto: JP

En af Danmarks største og mest magtfulde pengetanke ændrer nu radikalt kurs og vil fokusere sine milliardinvesteringer i Danmark.

»Vi gør det, fordi vi rigtig gerne vil være med til at skabe flere bioteksucceser i Danmark,« siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden.

Den stenrige fond fusionerer sine to enheder, Lundbeckfonden Ventures og Lundbeckfonden Emerge, til det nye Lundbeckfonden BioCapital.

Investeringsrammen i Lundbeckfonden Emerge, der investerer i danske biotekselskaber, har hidtil ligget på omkring 1 mia. kr.

Hvis det alene handlede om at skabe en diversificeret portefølje og sikre et stabilt afkast, skulle vi nok bare købe aktier i forskellige virksomheder. Det er bare ikke det, vi vil.

Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden

Efter sammenlægningen med Lundbeckfonden Ventures, som har investeringer i 14 udenlandske selskaber, er der i dag investeringer i danske og udenlandske selskaber for mere end 2 mia. kr.

Den investeringsramme forventer Lundbeckfonden med etableringen af Lundbeckfonden BioCapital at udvide til 4 mia. kr. frem mod 2030.

»Vores investeringer kommer til at ligge i Danmark. Som fremtiden ser ud nu, fokuserer vi på Danmark, og kun Danmark, når det handler om nye investeringer i BioCapital,« siger Lene Skole.

Den beslutningen skaber begejstring hos Hans Schambye, formand for brancheforeningen Dansk Biotek.

»Det er meget glædeligt. Der findes en masse spændende biotekselskaber i Danmark, og vi har et virkelig interessant vækstlag,« siger han.

Lundbeckfonden er i dag mest kendt for at være hovedaktionær i medicinalselskaberne Lundbeck og ALK samt redningskoncernen Falck.

Frem mod 2030 er planen at lægge yderligere mellem to og fem af den slags selskaber til porteføljen.

»Vores drøm er, at et eller to af de danske biotekselskaber, vi enten har investeret i, eller kommer til at investere i, frem mod 2030 kan ende med at blive et porteføljeselskab, som vi kender det med Lundbeck, ALK og Falck,« siger Lene Skole.

Med etableringen af Lundbeckfonden BioCapital betyder det også et farvel til den mangeårige chef for ventureafdelingen, Mette Kirstine Agger.

»Det er ikke et spørgsmål om, at vi har været utilfredse med Lundbeckfonden Ventures. Det har vi ikke, og det er på ingen måde det, der har drevet det,« siger Lene Skole.

Beslutningen har ifølge hende været drevet af, at fonden vil gøre mere i Danmark - i tråd med fondens 2030-strategi.

»Hvis vi skal lykkes med det, skal vi fokusere mere. Det handler om et aktivt tilvalg og ikke et fravalg,« siger Lene Skole.

Spørger man Hans Schambye, har Lundbeckfonden Ventures investeret rigtig mange penge på den anden side af Atlanten. Penge, som han gerne havde set investeret i Danmark i stedet for.

»Det kommer nu, og det er set ud fra vores perspektiv kun positivt,« siger Hans Schambye.

Lundbeckfonden BioCapital vil pleje sin investeringer i udlandet som hidtil, men via BioCapital ligger det ikke i planerne at investere i nye selskaber i udlandet.

»Vi investerer ikke kun penge i virksomhederne, men også en masse viden. Min bekymring er, at vi ikke får den indflydelse på de danske selskabers udvikling, hvis vi også fokuserer kræfter på at finde nye investeringer i resten af Europa og i USA,« siger Lene Skole.

Det er meget glædeligt. Der findes en masse spændende biotekselskaber i Danmark, og vi har et virkelig interessant vækstlag.

Hans Schambye, formand for Dansk Biotek

Hun og resten af fonden er udmærket bevidste om, at ikke alt vil lykkes. Biotek er høj risiko, og man går ind i satsningen med åbne øjne, lyder det.

»Hvis det alene handlede om at skabe en diversificeret portefølje og sikre et stabilt afkast, skulle vi nok bare købe aktier i forskellige virksomheder. Det er bare ikke det, vi vil. Vi vil sikre, at der kommer flere biotekselskaber i Danmark, der kan vokse sig store,« siger Lene Skole.

»Hvis vi kun tænkte afkast, kunne vi sikkert godt have fundet en anden måde at finde det samme forventede afkast med lavere risiko eller et højere forventet afkast med samme risiko. Derfor ligger der også implicit i det, at vi gerne vil gøre noget for Danmark,« siger Lene Skole.

I Danmark er der i dag allerede en række investorer med fokus på biotek og life science generelt, ført an af Novo Nordisk Fonden.

Investorerne tæller dog også f.eks. venturefonden Sunstone Capital og Vækstfonden, ligesom tidligere Novo Nordisk Fonden-folk og tidligere Lundbeckfonden-folk har stiftet nye fonde.

»Der er behov for mere venturekapital i Danmark, og der begynder at ske noget, hvilket vi også har set de seneste par år med etableringen af to nye fonde i form af Eir Ventures og Sound Bioventures,« siger Hans Schambye.

Lene Skole fortæller, at Lundbeckfonden tilbyder en håndholdt proces, og at der derfor ikke er tale om hverken en universel eller skalerbar model. Dermed ikke sagt, at de resterende fonde ikke gør det.

Min bekymring er, at vi ikke får den indflydelse på de danske selskabers udvikling, hvis vi også fokuserer kræfter på at finde nye investeringer i resten af Europa og i USA.

Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden

»Vi går ind med penge og kompetencer rettet mod det helt specifikke selskab, og så har vi en ambition om at være med, så langt som det overhovedet giver mening for os,« siger Lene Skole.

I Lundbeckfonden kigger man heller ikke på, om de fremtidige medinvestorer kommer fra Danmark eller udlandet.

Her er der alene et ønske om, at medinvestorerne skal være professionelle, og de investorer findes ifølge Lene Skole i både Danmark og uden for landets grænser.

Til gengæld er der klare tanker om, hvordan ejerstrukturen gerne skal ende med at se ud, hvis det lykkes at få skabt en stor succes.

»Vores foretrukne struktur i selskaber, vi skal eje i lang tid, har altid været med en hovedaktionær og en børsnotering. Det er det stadigvæk, og det ser vi bl.a. også ved, at Falck offentligt har meldt ud, at en børsnotering kunne være en mulighed,« siger Lene Skole.

Artiklens emner

Top job

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Nyhedsovervågning i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Nyhedsovervågning kræver abonnement

Overvåg nyheder om dine kunder, branche eller konkurrenter.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.