Regionerne forventer snarligt at kunne præsentere et forslag til et nyt, samlet prioriteringsinstitut for medicinområdet. Men står det til Lægemiddelindustrien skal regionerne droppe ideen om at kopiere det engelske NICE-institut og i stedet forbedre de eksisterende organer for medicinvurderinger.