Nyt studie viser ”meget lovende behandling” til visse kræftpatienter
Ifølge overlæge går der dog nogle år, før den nye behandlingsform kan blive standard. Først skal det sikres, at effekten holder.
Et lille amerikansk studie tyder på særdeles gode nyheder i bekæmpelsen af kræft.
Efter seks måneders eksperimentel behandling forsvandt tumorerne hos alle de 12 patienter diagnosticeret med endetarmskræft i stadie II eller III, som havde deltaget i undersøgelsen før offentliggørelsen.
Det her er en meget lovende behandling
Camilla Qvortrup, overlæge
Det er altså - i studiet - en 100 procent succesrate.
- Det er en meget lovende behandling, fortæller Camilla Qvortrup, der er overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet og formand for Danish Colorectal Cancer Group.
Samtidig har internationale forskere inden for tarmkræft hyldet studiet, der blev offentliggjort søndag på den årlige kræftkongres ASCO. Her modtog præsentationen stående bifald.
Aktuelt har studiet inkluderet 18 patienter, hvoraf 14 har afsluttet det og oplevet, at deres kræft forsvandt. De sidste fire patienter i forsøget er stadig under behandling, men indtil videre viser de samme lovende resultater.
Slipper for senfølger
Patienterne i studiet delte alle den samme genetiske forandring i deres endetarmskræft, også kaldet dMMR.
Omkring 4000 danskere får årligt konstateret tyk- og endetarmskræft, hvor 1200 af dem får sidstnævnte diagnose.
Af dem har omkring ti procent den genetiske forandring og vil derfor kunne få gavn af den nye behandlingsform.
I dag bliver patienter med endetarmskræft i stadie II og III behandlet med operation og ofte med kemoterapi og strålebehandling. Men standardbehandlingen vil måske se anderledes ud i fremtiden for denne specifikke undergruppe af patienter.
- Den nuværende standardbehandling er forbundet med efterfølgende gener, da de påvirker funktionen af endetarmen. Patienterne, der får den nye behandling, undgår operationen og derfor også senfølgerne, forklarer Camilla Qvortrup.
Selvom endetarmskræft har en høj overlevelsesprocent, når den behandles i de tidlige stadier, kan de mest effektive traditionelle behandlinger som kemoterapi og operationer efterlade patienter med livslange gener som tarm- og blæredysfunktion, seksuel dysfunktion og infertilitet.
Ingen spor af kræft
Behandlingsformen i studiet er immunterapi, hvilket vil sige, at kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.
Camilla Qvortrup fortæller, at immunterapi de seneste år har været på vej frem og har ”revolutioneret behandlingen mod kræft”. Men det har ikke tidligere haft den samme effekt ved tarmkræft specifikt.
- Det her er første gang inden for tarmkræft, at vi ser så effektiv en behandling med immunterapi, siger overlægen.
I studiet blev de 12 patienter over en seks måneder periode hver tredje uge behandlet med dostarlimab. Et relativt nyt lægemiddel, der er designet til at blokere et specifikt kræftcelleprotein, der kan få immunsystemet til at tilbageholde dets kræftbekæmpende respons.
Patienterne blev efter behandlingen fulgt i minimum seks måneder. Og efter et halvt år afslørede scanningerne ingen spor af kræft.
Da undersøgelsen blev offentliggjort, var patienterne blevet fulgt i op til 25 måneder. Ingen af patienterne havde på udgivelsestidspunktet modtaget hverken kemoterapi eller kirurgi, og der har fortsat ikke været et eneste tilfælde af progression eller tilbagefald. Heller ingen alvorlige bivirkninger er blevet observeret af forskerne.
Målrettet medicin skaber udfordringer
Der er dog udfordringer ved det nye studie, og behandlingen er ikke klar til at blive udrullet som standarden, understreger Camilla Qvortrup. Men hun tror på, at det vil ske på sigt.
En udfordring ved undersøgelsen er, at selvom patienterne havde stor diversitet i blandt andet alder, var det en meget lille gruppe, der blev testet.
Samtidig skal selv de første patienter i forsøget stadig undergå flere års observation for at sikre, at tumorerne ikke er dukket op igen eller har flyttet sig til andre steder i kroppen.
Resultaterne af studiet vedrører også kun de ti procent, der bærer den specifikke genetiske forandring i deres endetarmskræft, og det er en udfordring i forhold til at få behandlingen godkendt, fortæller Camilla Qvortrup.
- Kræftbehandling bliver generelt mere og mere personlig og målrettet. Men denne form for personlig medicin udfordrer, hvordan vi i fremtiden godkender medicin. Hvordan sikrer vi, at den viden, der danner grundlag for godkendelse til at blive standardbehandling, er stor nok, når vi arbejder ud fra så små patientgrupper?, spørger Camilla Qvortrup.
Danske studier på tegnebrættet
Resultaterne af studiet rejser også spørgsmålet om, hvorvidt patienter med dMMR i andre tumortyper, såsom i bugspytkirtlen, maven eller blæren, effektivt kunne behandles med det samme lægemiddel fra undersøgelsen.
Ifølge Camilla Qvortrup er der en sandsynlighed for, at svaret er ja.
I Danmark arbejdes der lige nu på at sætte gang i studier, der ligner det amerikanske. Projektet vil være nationalt, så samtlige danske centre, der behandler tarmkræft, kommer til at bidrage med patienter.
Camilla Qvortrup fortæller, at de har opstartsmøde på mandag, hvor de skal blive klogere på, præcis hvordan studierne skal udarbejdes.
I øjeblikket arbejdes der på at skaffe de nødvendige midler til at starte de danske studier.