Hvis en mand og en kvinde tager den præcis samme dosis af det præcis samme lægemiddel, er det ikke sikkert, at de oplever de samme bivirkninger.

Faktisk er der dobbelt så stor sandsynlighed for, at kvinden vil opleve bivirkninger ved blandt andet håndkøbsmedicin som smertestillende.

Det viser ny amerikansk forskning.

Den store forskel på kønnene skyldes, ifølge forskerne bag, at megen medicin kun er blevet testet på mænd.

Den dosis, du som kvinde skal tage af medicinen, er sat efter en mandekrop - og de bivirkninger, der er beskrevet i indlægssedlen, kan være bivirkninger, som mænd i forsøg med lægemidlet har oplevet.

Og resultaterne kommer ikke bag på Jesper Hallas, der er professor på Syddansk Universitet og forsker i bivirkninger ved medicin.

- Kvinder rapporterer generelt flere bivirkninger end mænd. Det kan muligvis ligge i biologien, da kvinder omsætter lægemidler langsommere end mænd. Og fordi de udskiller det langsommere, ophober der sig mere af lægemidlet i kroppen, siger han og fortsætter:

- Men vi ved meget lidt om det, fordi det er et forsømt område. Vi er nødt til at interessere os mere for kønsforskelle i lægemiddelomsætning.

Undgået kvinder af frygt for, at de var gravide

Grunden, til at megen medicin kun er testet på mænd, er, at man har frygtet, at kvinder i forsøgene kunne være gravide, og at det nye lægemiddel ville skade fosteret.

Tilbage i 1950'erne oplevede man i Danmark og det meste af Europa nemlig en skandale med stoffet thalidomid, der skulle hjælpe mod kvalme, blandt andet hos gravide. Stoffet viste sig at påvirke fostret i en sådan grad, at børnene blev født med alvorlige misdannelser - såsom manglende arme, ben, ører eller øjne.

Det førte til meget strenge krav omkring inklusion af kvinder i den fødedygtige alder i forsøg med ny medicin - og mange medicinalvirksomheder undlod simpelthen at teste medicinen på kvinder.

Først i 1990’erne blev der indført krav om, at kvinder skulle indgå i forsøg med ny medicin.

Derfor har vi i dag en stor historisk pukkel af medicin, vi bruger, men som faktisk kun er testet på mænd, fortæller Jesper Hallas.

En panodil virker ikke ens for mænd og kvinder

Et resultat af den pukkel er, at for mange præparater er det den samme dosis, du skal tage, om du er mand eller kvinde. Simpelthen fordi man ikke har viden om, hvordan medicin virker forskelligt kønnene imellem, fortæller Jesper Hallas.

Tag eksempelvis en helt almindelig panodil, hvor dosis er den samme, om du er en kvinde på 50 kilo eller en mand på 120 kilo.

- Hvis det samme lægemiddel skal fordeles i en krop på 40 kilo og en på 160, så er det klart, at det har en meget forskellig effekt, siger han og fortsætter:

- Og ikke nok med at kvinder typisk er mindre end mænd, så omsætter de lægemidlet langsommere end mænd, så det vil helt klart give mening at have forskellige doser kønnene imellem.

Han understreger dog, at ved nogle typer medicin kan forskellene være så små, at der reelt ikke er grund til at skelne mellem kønnene.

- Problemet er bare, at for meget medicin, ved vi ikke, om forskellen er stor eller lille, siger han.

Mænd er dårlige til at mærke bivirkninger

Når de amerikanske forskere konkluderer, at kvinder oplever dobbelt så mange bivirkninger som mænd, er der dog lige én ting, man skal tage med et gran salt.

Det vurderer Kim Brøsen, der er professor i farmakologi på Syddansk Universitet og forsker i, hvordan lægemidler påvirker os forskelligt.

- Bivirkningerne, de har undersøgt, er selvrapporterede. Og der er altså en tendens til, at mænd ignorerer flere af deres bivirkninger. Så det kan altså sagtens være, at mændene underrapporterer, siger han.

Han er dog helt enig i, at kønsforskellene er et reelt problem, der bør forskes langt mere i.

- Der er masser af lægemidler, hvor vi simpelthen ikke har de informationer, vi gerne vil have. Jeg har forsket i midlet 'metformin', som vi bruger til at behandle diabetes 2-patienter med, siger han og fortsætter:

- Der kunne man godt forestille sig, at flere kvinder dropper ud af behandlingen på grund af mavesmerter. Vi har bare ikke undersøgt det.

Og det er fordi, det ikke bliver prioriteret som forskningsområde, vurderer han.

- Lederne i lægemiddelindustrien er mænd. Lægerne i lægemiddelstyrelserne er mænd. Det er givetvis en faktor. Hvis et stof gav impotens, skulle det nok blive prioriteret.

Ingen vil betale gildet

Ifølge Kim Brøsen kunne man sagtens indhente meget af den viden, der i dag mangler, når det kommer til lægemidler og kønsforskelle.

- Det vil kræve nogle flere kliniske forsøg. Der er blot ingen, der vil betale for det, siger han og fortsætter:

- Mange af medicinalfirmaerne er ikke interesseret i at støtte forskning, der får flere bivirkninger frem ved deres lægemidler. Det kræver derfor offentlige forskningsmidler - og dem er der ikke nok af.

Det er Karsten Juhl Jørgensen helt enig i. Han er konstitueret direktør på Cochrane-centret i København. Et forskningscenter, der holder øje med, om medicinalvirksomhederne er grundige nok i deres undersøgelser, når de sender ny medicin på gaden.

- Hvis vi skal have løst det her problem, kræver det, at vores politikere sætter penge af til uafhængig klinisk forskning. En større del af vores budget til sundhed burde være allokeret til de her uafhængige kliniske forsøg med de behandlinger, vi går og bruger i hverdagen, siger han.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Uddannelses- og forskningsministeren, men ministeriet henviser til, at de skal forhandles om netop penge til kliniske forsøg her i efteråret.

Industrien må også punge ud

Det er dog ikke kun politikerne, der skal have pengene op af lommen, hvis problemet med, at finde oplever flere bivirkninger, skal løses, vurderer Karsten Juhl Jørgensen.

- Medicinalvirksomhederne kunne blive langt bedre til at teste medicinen på patienter, der ligner dem, vi møder ude virkeligheden. I stedet er de interesseret i at finde en gavnlig effekt med så små forsøg som muligt, for så er de billigere, siger han.

Men den kritik er ikke rimelig, lyder det fra medicinalindustrien.

Ifølge Jakob Bjerg Larsen, der er politisk chef for kliniske forsøg hos Lægemiddelindustriforeningen, er de nemlig meget fokuseret på, at både mænd og kvinder er repræsenteret i deres kliniske forsøg - og at de patienter, de tester på, ligner dem, lægemidlet er tiltænkt.

- De retningslinjer for kliniske forsøg, som myndighederne kræver, at vi følger, er meget tydelige i, at forsøgspersonerne skal afspejle den målgruppe, medicinen er tiltænkt. Og der skal være gode argumenter for, at vi ikke følger det, siger han og fortsætter:

- Desuden har vi ingen interesse i, at der bliver opdaget en række bivirkninger senere. Hvis der er alvorlige bivirkninger på forskellige subgrupper, vil vi vide det så hurtigt som muligt, så vi kan stoppe forsøgene, der koster millioner af kroner at køre.