Kaos i Medicinrådet kan koste samfundet millioner
Mellem 8 og 10 mio. kr. om året - som minimum.
Det er, hvad det potentielt kan komme til at koste samfundet, at Medicinrådet ikke kan sagsbehandle og dernæst godkende en ansøgning fra medicinalselskabet Novartis om tilladelse til at markedsføre et nyt lægemiddel mod brystkræft, da Rådet grundet stramme habilitetskrav og manglende kompensation for arbejdet ikke kan få besat formandsposten i det relevante fagudvalg.
For kan midlet, Kisqali, sidestilles med det nuværende førstevalg på markedet til visse brystkræftramte kvinder, Pfizers Ibrance, og det mener klinikere, at det kan, vil der være basis for priskonkurrence og deraf reducerede omkostninger forbundet med det offentliges indkøb af medicinen.
Tid er penge
Det vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, der ud fra tilgængelige oplysninger har regnet på, hvad en udebleven konkurrence mellem Kisqali fra Novartis og Ibrance fra Pfizer potentielt kan medføre af unødigt høje meromkostninger.
”Jo længere tid, der går med at få den nationale godkendelse af Kisqali på plads, jo større vil det økonomiske tab selvsagt blive. Vi har i Danmark gode erfaringer med priskonkurrence på medicin. Det er der penge i, om man så må sige,” siger han og uddyber:
”Hvis der kun er et produkt på markedet, så bliver prisen derefter, og mit skøn – ud fra de foreliggende data – er, at samfundet går glip af 8-10 mio. kroner om året, som følge af den manglende konkurrence. Og det er endda konservativt sat. Et ikke uanseeligt beløb, som ud fra en samfundsøkonomisk betragtning må give anledning til bekymring,” siger Kjeld Møller Pedersen, der bakkes op af Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi og afdelingschef ved Kræftens Bekæmpelse:
”Generelt må man som sundhedsøkonom sige, at det alt andet lige vil være en fordel at få konkurrerende, substituerbare præparater på markedet så hurtigt som muligt for netop at få priskonkurrencen op i gear.”
”Antager man, at de to midler er substituerbare og konkurrerende, vil der ud fra de tilgængelige data være tale om årlige besparelser på mellem 8-10 mio. kr.,” siger han og understreger, at han udtaler sig som økonom og ikke som politiker eller læge, hvorfor han ikke vil tage stilling til, om det ene middel bør anbefales frem for det andet.
Det vil til gengæld Bent Ejlertsen, overlæge dr. med. og formand for det medicinske udvalg under Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG), hvis formål er at sikre optimal diagnostik og behandling af brystkræft.
”Palbociclib (Ibrance fra Pfizer, red.) og ribociclib (Kisqali fra Novartis, red.) er ikke sammenlignet direkte, men begge har vist en betydende effekt ved kombination ved antihormonbehandling hos patienter med fremskreden og hormonfølsom brystkræft,” siger han.
”Palbociclib er imidlertid en meget dyr behandling, og det er helt plausibelt at antage, at den manglende konkurrence betyder højere priser,” vurderer han og fortæller, at er tale om en klasseeffekt og ikke en præparatspecifik effekt de to lægemidler imellem:
”Medicinrådet vi derfor kunne sige, at præparatvalget udelukkende skal afhænge af prisen. Ud fra de data der foreligger, er der i hvert fald ikke holdepunkter for at foretrække det ene stof frem for det andet,” siger han og uddyber:
Prisdyk på 20-25 procent
De data, Bent Ejlertsen og sundhedsøkonomerne refererer til, er den offentlige tilgængelige pris på Ibrance, antallet af solgte pakninger af lægemidlet, antallet af brystkræftpatienter i behandling med lægemidlet og endelig generelle erfaringer med prisreduktioner som følge af brud på monopoler.
Hvad førstnævnte angår, fremgår det af medicinpriser.dk, at lprisen på Ibrance er 37.983,90 kroner per pakning, der rækker til en måneds behandling.
Amgros, der varetager indkøbet af lægemidler til de offentlige sygehuse, oplyser til MedWatch, at man år til dato har solgt knap 900 pakninger svarende til ca. 112 om måneden. Og da en patient bruger en pakke om måneden, må det betyde, at der lige nu er omkring 112 patienter i behandling med Ibrance fra Pfizer.
Amgros fortæller endvidere, at man, groft estimeret, ser et gennemsnitligt prisdyk på i omegnen af 20-25 procent, når der kommer et konkurrerende, sidestillet produkt på et marked med få aktører. Men tilføjer dog, at det med nye præparater som disse kan være noget lavere, ligesom man i den konkrete sag ikke kan sige noget mere præcist, da man af gode grunde stadig ikke kender det endelige tilbud fra Novartis.
”Men jo flere produkter, der kommer på markedet, jo større bliver priskonkurrencen alt andet lige. Det er klart, og det vil den højest sandsynligt også blive når/hvis Novartis måtte komme med en udfordrer til Pfizers Kisqali. Vi hilser derfor Novatis’ nye middel mere end velkommen,” siger Flemming Sonne, direktør i Amgros.
Krads kritik fra industrien
I Lægemiddelindustriforeningen (Lif), der blandt andet varetager industriens generelle erhvervsmæssige, politiske og samfundsmæssige interesser, ser man også positivt på sund konkurrence lægemidler imellem. Af samme grund er man svært utilfreds med den aktuelle situation, som man ikke er i tvivl om, hvem bærer ansvaret for.
I en mail til MedWatch skriver koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen således, at:
”Dette er en situation, som man har kunnet forudse, og som man har været advaret om. Lige nu er godkendelsen af ny medicin udsat på ubestemt tid, og dermed er patienterne taget som gidsler i en kamp om principper. Medicinrådet, og ikke mindst regionerne, der har vedtaget rammerne for Medicinrådets arbejde, har ansvaret for at løse problemerne,” skriver hun og fortsætter:
”Det er helt uacceptabelt, at patienter må vente på nye behandlingsmuligheder på grund af noget, som bedst kan beskrives som fnidder. Set i forhold til samfundsøkonomien er ny medicin ikke kun udgifter”.
”Det er også mere effektiv behandling og færre sygedage, og så bør regionerne også have blik for, at jo flere produkter, der kommer på markedet, jo større bliver priskonkurrencen. Jeg oplever en ambition om at levere en hurtig sagsbehandling, men jeg mangler at se, at man handler efter det”.
Medicinrådet: ”Situationen er dybt beklagelig”
Hos Medicinrådet beklager man situationen, men mener ikke, man kan gøre meget andet, end hvad man allerede gør for at komme problemet til livs.
”Vi er kede af situationen. Meget kede af det. Vi synes, det er meget ærgerligt, vi ikke kan komme videre, fordi vi mangler en formand. Situationen er dybt beklagelig, og én vi meget gerne have været foruden,” siger Jørgen Schøler Kristensen, den ene af Rådets to formænd og fortsætter:
”Men vi synes faktisk, vi gør, hvad vi kan for at løse problemet. Vi forsøger at gøre det klart, at habilitetsreglerne ikke er den store hindring, som mange tilsyneladende, tror de er. Vi er i jævnlig dialog med de faglige miljøer på sygehusene og med de lægevidenskabelige selskaber for sammen med dem at søge efter egnede kandidater til de ledige formandsposter. Det er bare lettere sagt end gjort,” siger han og fortæller, at der ikke er noget, han hellere ville, end at levere en hurtig faglig rådgivning til Amgros med sund konkurrence og deraf reducerede udgifter for det offentlige til følge.
Hvornår kommer det til at ske?
”Det ved jeg ikke, men jeg håber, det bliver snart,” siger han.
Kræftens Bekæmpelse: Forsinkelse i Medicinrådet rammer patienterne
