De skal tjekke vores medicin, men fusker i stor stil

En Danwatch-undersøgelse

De skal tjekke vores medicin, men fusker i stor stil

En indisk klinik, Synchron Research Services, der er anklaget for at fuske med medicinske forsøg, står bag forsøg med flere typer kopimedicin til det danske marked.

Hvis der er fusket med forsøgene bag lægemidlerne, er der risiko for, at medicinen er virkningsløs eller i værste fald direkte skadelig.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der er tale om hjertemedicin, kolesterolsænkende medicin, blodtrykssænkende medicin, D-vitamin og smertestillende medicin. De vil ikke oplyse navne på lægemidlerne eller virksomhederne bag.

En forsker i Hjerteforeningen ser alvorligt på risikoen for svindel med forsøgene bag lægemidler. Men opfordrer til, at patienterne har tillid til hjertemedicinen.

Tidligere

Næste

“Vil du have et billigere alternativ?”

Cirka hver anden dansker siger ja tak. Kopimedicin eller såkaldt generisk medicin sparer hvert år samfundet og patienterne for millioner af kroner. Vi har vænnet os til, at de billigere kopier er lige så sikre og effektive som originale lægemidler. Og sådan bør det også være.

Men Danwatch og P1 Orientering kan nu afsløre, hvordan en indisk klinik, der har svindlet med medicinske forsøg, også står bag forsøg med kopimedicin til det danske marked. Det kan betyde, at kopimedicinen ikke er en kopi, men kan vise sig at være virkningsløs eller skadelig.

Fem lægemidler på det danske marked er godkendt på baggrund af data fra den indiske klinik Synchron Research Services. Det drejer sig om kopilægemidler af typerne ibuprofen, hjertemedicin, kolesterol- og blodtrykssænkende medicin og D-vitamin, oplyser Lægemiddelstyrelsen til Danwatch.

“Kan man være tryg ved at spise disse lægemidler, så længe det er uafklaret, om de overholder kravene? Det synes jeg egentlig ikke.”

Eva Aggerholm Sædder, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital

FDA: Nye data eller træk lægemidler tilbage

Synchron Research Services har ifølge den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, manipuleret med data ved blandt andet at bytte rundt på blodprøver. Den 16. september i år skrev FDA blandt andet til det indiske firma:

“I har været ansvarlige for at producere falske data i studier, og derfor har vi ingen tillid til, at jeres data er pålidelige. På den baggrund har FDA besluttet, at al data fra studier produceret i jeres firma må afvises”.

Medicinalvirksomheder i USA har nu 30 dage til at lave en plan for nye kliniske forsøg – eller trække deres produkt fra markedet. Alle produkter, som er godkendt på baggrund af data fra Synchron Research Services, skal testes på ny, uanset hvor lang tid der er gået, siden de kliniske forsøg blev lavet, bekræfter FDA i en mail til Danwatch.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse har ingen myndighed i EU. Det er den europæiske og danske lægemiddelstyrelse, der skal vurdere, hvilke konsekvenser FDA’s udmelding får for europæiske lægemidler, der er testet af Synchron Research Services. De melder begge, at processen med at kontrollere virksomheden og data er i gang, men intet er besluttet endnu.

”Vi kontakter desuden FDA for at høre nærmere om deres oplysninger, så vi kan afgøre, hvorledes der skal reageres, da det jo kan være en alvorlig sag. Hvis vi finder, at reglerne er blevet overtrådt, så tager vi stilling til den konkrete sag og vurderer, hvilke tiltag der eventuelt skal sættes ind med”, skriver enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Jeanne Majland i en mail til Danwatch.

Lægemiddelstyrelsen kan ikke sige præcis hvilke lægemidler i Danmark, der er tale om, på trods af at pillerne ifølge to eksperter, Danwatch har talt med, kan vise sig at være skadelige for patienter. Lægemiddelstyrelsen oplyser heller ikke navnene på de medicinalvirksomheder, der har markedsført dem i Danmark, “da der er tale om fortrolige oplysninger om forretningsforbindelser”.

Eva Aggerholm Sædder er ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og hun har læst brevet fra FDA vedrørende Synchron Research Services. Hun mener, at det er en utryg situation for patienterne:

“Kan man være tryg ved at spise disse lægemidler, så længe det er uafklaret, om de overholder kravene? Det synes jeg egentlig ikke”, siger Eva Aggerholm Sædder.

Smertestillende piller for millioner

Et af de fem lægemidler, der er godkendt med data fra Synchron Research Services, er Ibuprofen Bril. De fleste kender ibuprofen, aktivstoffet i lægemidler som Ipren, der lindrer lette smerter. Da patentet udløb for ibuprofen, begyndte flere medicinalselskaber at lave kopier. Det kaldes generisk medicin, og tricket er, at det er billigere kopier, der er ligeså effektive og sikre som det originale lægemiddel.

Eller sådan burde det være. Det er virksomheder som Synchron Research Services i Indien, der tester kopien mod originalen og dermed leverer data til myndighederne i det land, hvor markedsføringstilladelsen søges. Data, der garanterer, at lægemidlet er sikkert for patienterne.

På medicin.dk, der leverer information til danskerne om medicin, står der om ibuprofen Bril, at pillerne kan anvendes mod lette smerter som menstruationssmerter, hovedpine, tandpine eller efter slag og forstuvning. Under særlige advarsler om bivirkninger står der hovedpine, udslæt og træthed. Der står også, at det er den britiske kopiproducent, Bristol Labs, der har fået ibuprofen Bril godkendt til salg.

1 %

af alle lægemidler, der blev udleveret på apotekerne i 2020, var kopier af originale lægemidler, hvor patentet er udløbet. Generiske lægemidler, som de også kaldes, udgjorde i 2020 cirka 20 procent af det samlede salg målt i omsætning.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Ibuprofen Bril blev i 2013 testet på 23 personer i Indien, som frivilligt deltog i kliniske forsøg hos Synchron Research Services. Det viser en rapport fra den svenske lægemiddelstyrelse, der i 2014 godkendte lægemidlet i Sverige. Af den rapport fremgår det også, at Synchron Research Services har leveret de kliniske data.

Når ét land har godkendt et kopilægemiddel, går det hurtigere i andre lande, og i november 2014 blev ibuprofen Bril godkendt i Danmark, oplyser Lægemiddelstyrelsen. Og danskerne tog det smertestillende alternativ til sig. I 2020 har vi købt Ibuprofen Bril for knap 2,8 millioner kroner, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ny risikovurdering fra firmaet bag

Overvågningen af lægemidler sker i et globalt samarbejde, hvor lægemiddelstyrelser orienterer hinanden, og FDA’s advarsel om Synchron Research Services ligger på den amerikanske lægemiddelstyrelses hjemmeside. Alligevel har direktøren for Bristol Labs, Purnachandrashekar Movva, intet hørt om FDAs advarsler mod Synchron Research Services fra den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, da vi kontakter ham.

Purnachandrashekar Movva bekræfter, at ibuprofen Bril blev testet i 2013 af Synchron Research Services og godkendt af Lægemiddelstyrelsen i Sverige, hvorefter pillerne også blev godkendt til salg i Danmark. Han forsikrer, at de overvåger, om lægemidlet virker, som det skal, og at ibuprofen Bril er både sikkert og effektivt. Alligevel vil direktøren lave en ny risikovurdering af ibuprofen Bril på baggrund af Danwatch’s henvendelse.

“Vi vil foretage en risikovurdering for at identificere eventuelle risici for patientsikkerhed og kontakte myndighederne, hvis det bliver nødvendigt”, skriver Purnachandrashekar Movva.

Læs det fulde svar fra Bristol Labs her.

Hvad er "god klinisk praksis"?

God klinisk praksis stammer fra et EU-direktiv og er et regelsæt for, hvordan klinisk forskning skal udføres og dermed om lægemidler kan godkendes.

I både Danmark og Sverige har myndighederne til opgave at lave inspektioner på testvirksomheden i det land, hvor de kliniske tests er foretaget, hvis de skønner, at der kan være brud på god klinisk praksis. Men hverken den svenske eller danske lægemiddelstyrelse har fundet grund til at undersøge Synchron Research Services nærmere på trods af, at klinikken har fået påtaler af FDA inspektører i 2009, to gange i 2012 og 2016 og altså nu igen i 2021.

Svindlen i Indien

Synchron Research Services ligger i storbyen Ahmedabad i den indiske delstat Gujarat. Stedet er kendt for kliniske forsøg af lægemidler fra amerikanske og europæiske kopiproducenter. Klinikkerne i Indien får det originale lægemiddel, kopimidlet og en sum penge for at lave medicinske forsøg, der skal dokumentere, om de er lige effektive og sikre.

Danmark er storforbrugere af medicin fra Indien. Det sidste år har der været 1.044 sendinger af medicin fra 60 indiske virksomheder til 56 danske kopiproducenter eller medicinalvirksomheder, der selv producerer i Indien.

Kilde: Shippingdatabasen Volza.com fra 1/9 2020 – 31/8 2021

I et delvist overstreget brev fra den amerikanske lægemiddelstyrelse til Synchron Research Services fremgår det, at inspektører mellem den 18. og 22. november 2019 besøgte klinikken i Ahmedabad. Under besøget udtrykte de amerikanske inspektører “betydelige bekymringer” vedrørende “pålideligheden af data”.

Da FDA's inspektører fandt ombyttede blodprøver, uforklarlige dataanalyser og kliniske data i notesbøger, der blev opbevaret i en fryser, slog de alarm.

Indien er et af flere lande, der udfører bioækvivalensforsøg på vegne af europæiske og amerikanske medicinalvirksomheder, så de kan godkendes i USA og Europa.

I en videnskabelig artikel i tidsskriftet European Journal of Pharmaceutical Sciences fra januar i år kalder farmaceut Anders Fuglsang svindlen for “switch-metoden”:

“Når de har taget en masse blodprøver fra forsøgspersoner, der enten har fået det originale lægemiddel eller det generiske lægemiddel (kopimedicinen, red.) så sætter de dem i køleskabet. Så kan man undervejs bytte om på etiketterne, så de prøver, der indeholder det oprindelige lægemiddel, pludselig sidder på glasset med det generiske middel”, siger Anders Fuglsang.

På den måde viser data fejlagtigt, at det originale lægemiddel og kopien har ens effekt og sikkerhed.

"Den type svindel, vi potentielt har at gøre med her, kan ikke nødvendigvis påvises ved inspektioner. Det skal enten påvises ved hjælp af en whistleblower, eller også skal man føre indirekte bevis for, at svindlen har fundet sted, for eksempel ved at tage statistiske indikatorer i brug”, siger Anders Fuglsang og understreger, at denne type svindel har været et problem i Indien de sidste 10-15 år.

Markedet for generiske lægemidler, der populært kaldes kopimedicin, har i de sidste fire årtier skabt en revolution i medicalverdenen. De billigere kopier har sikret flere lægemidler til langt flere mennesker, men betalingen for de kliniske forsøg, der skal sikre data til godkendelse af lægemidlerne, er også faldet drastisk.

Da en inspektør fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, var på kontrolbesøg hos Synchron Research Services i november 2019, spærrede han øjnene op. Inspektøren fandt ombyttede blodprøver, uforklarlige dataanalyser og notesbøger med kliniske data opbevaret i en fryser.

Svindel som for eksempel ombytning af blodprøver er svær at opdage, siger Anders Fuglsang, der er farmaceut og i mere end 10 år har arbejdet med at afdække svindel med klinisk data for lægemiddelmyndigheder og firmaer, blandt andet i Indien. Han er i dag selvstændig konsulent.

“Denne type svindel kan ikke nødvendigvis påvises ved inspektioner eller audits. Det skal enten påvises ved hjælp af en whistleblower, eller også skal man føre indirekte bevis for, at svindlen har fundet sted – f.eks ved hjælp af statistiske oplysninger“, siger Anders Fuglsang.

Spørgsmålet er, om svindlen kan udgøre en risiko for patienters sundhed i Danmark?

“Klart ja”, siger Anders Fuglsang, og forklarer, at svindel med blodprøver netop har det formål at få lægemidler, der ikke har den ønskede effekt eller sikkerhed, til at se ud som om, det har den ønskede effekt eller sikkerhed.

“Risikoen er, at lægemiddelstyrelser har godkendt medicin, som ikke virker efter hensigten eller har flere og større bivirkninger, end testresultaterne viser”, siger Anders Fuglsang.

Ikke tryg ved danske lægemidler

Ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Eva Aggerholm Sædder påpeger, at FDA’s mistanke opstod, fordi flere af prøverne, som inspektørerne undersøgte i 2019, var ens.

“Mistanken om svindel med blodprøver opstår, fordi flere af prøverne er fuldstændig identiske”, siger Eva Aggerholm Sædder og forklarer, at når man måler koncentrationen af et lægemiddel i forskellige personer, vil den aldrig være præcist det samme.

“Koncentrationen vil variere fra individ til individ”, siger hun.

Ifølge Eva Aggerholm Sædder er risikoen ved svindlen, at lægemidlet virker dårligere eller stærkere end forventet.

“Ibuprofen er et smertestillende præparat, og virkningen kan derfor være mindre eller større end forventet. Det kan resultere i mangelfuld smertestillende behandling. Hvis virkningen er større end forventet, og en patient tager præparatet fast over en længere periode, vil risikoen for bivirkninger også være større”, siger Eva Aggerholm Sædder.

“Det har betydning, når en patient får udleveret det billigste alternativ på apoteket. Man skal kunne være sikker på, at virkningen er den samme uanset hvilket præparat, som man får udleveret”.

I USA betyder FDA’s udmelding, at apotekerne ikke længere må udlevere medicin testet af Synchron Research Services som et billigere alternativ.

En komplet ommer

Philip Lange Møller var inspektør for Lægemiddelstyrelsen fra 2006-2018, og han har selv inspiceret klinikker som Synchron Research Services i Indien. Philip Lange Møller har også læst FDAs udmelding.

“Når jeg læser det igennem, får jeg indtryk af, at Synchron Research Services kan have analyseret halvdelen af prøverne, og så justeret eller byttet om på prøverne, så det samlede resultat bliver nogenlunde identisk”, siger han.

Ifølge Philip Lange Møller er det en type svindel, som man kender andre steder fra, og her har konsekvensen været, at markedsføringstilladelserne blev trukket tilbage. Det samme bør man gøre med Synchron Research Services:

“Det må være en komplet ommer”, siger Philip Lange Møller.

Vi har bedt Synchron Research Services om en kommentar til FDAs anklager, men de har ikke svaret på vores henvendelser.

De skal tjekke vores medicin, men fusker i stor stil

Journalist

Dato

Samarbejdspartner

En Danwatch-undersøgelse