Som nogle af de få i verden har danske forskere uafhængigt af medicinalindustrien undersøgt effekten af antipsykotisk medicin på børn.
\ Historien kort
- Danske forskere har uafhængigt af medicinalindustrien undersøgt to typer antipsykotisk medicin til børn.
- Medicinen virker dårligere end forventet. Under 1/4 har god effekt, som svarer til 30 procent færre psykotiske symptomer.
- Medicinen har flere alvorlige bivirkninger. Børnene bliver trætte og tager mange kilo på.
Resultatet er, at medicinen virker dårligere end forventet på børnenes psykose. Samtidig er bivirkningerne mere udbredte, end forskerne havde regnet med.
Kun lige under 1/4 af børnene har god effekt af medicinen, mens alle børnene har bivirkninger.
»Når man kigger på bivirkninger og virkning i det her studie, så taler resultatet ikke entydigt for markant klinisk virkning,« siger seniorforsker og overlæge på Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning på Psykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitetshospital, Bjørn H. Ebdrup, som ikke har været med til at lave det nye studie.
Medicinen lever med andre ord ikke op til lægernes og forskernes forventninger om balancen mellem virkning og bivirkninger.
»Vi skal være ekstremt opmærksomme på at holde øje med virkninger og bivirkninger, når vi giver denne medicin,« siger klinisk lektor på Københavns Universitet og seniorforsker i Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Hovedstaden, overlæge Anne Katrine Pagsberg, som har lavet studiet.
Bjørn H. Ebdrup roser det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Lancet Psychiatry.
»Det er et skoleeksempel på et velgennemført klinisk studie. Ordentligheden driver ned af siderne. Der er ikke en finger at sætte på det metodemæssigt. Der er ingen medicinalvirksomheder inde over. Det er læger, der har ønsket at undersøge det her. Det gør, at man virkelig kan tro på resultatet,« siger han.
I det nye studie blev 113 patienter mellem 12 og 17 år og med psykose tilfældigt fordelt til behandling med den ene eller den anden type medicin.
Forsøget var dobbeltblindet, så hverken børnene, deres forældre, sygehuspersonalet eller forskere vidste, hvilket af de to lægemidler børnene fik i løbet af et 12-ugers behandlingsforløb.
Alle børnene fik bivirkninger
Resultatet er altså, at begge typer medicin virkede lige godt – eller dårligt.
»Det er overraskende, at effekten ikke er bedre. Vi havde forventet god virkning hos mellem 40-70 procent, men det oplevede kun 23 procent. Samtidig har næsten alle børnene bivirkninger i større eller mindre grad. Der havde vi regnet med, at halvdelen ville have bivirkninger,« siger Anne Katrine Pagsberg.
Her er forskerne dog udfordret af, at de ikke har en kontrolgruppe, som fik placebo. Det gør det svært at vide, om de børn, som fik det bedre af medicinen, havde fået det bedre af sig selv uden medicin.
Målet med studiet var at sammenligne to typer af medicin og ikke egentligt at teste medicinens effekt. Forskerne ville med studiet finde ud af, om en type medicin virkede bedst, og om bivirkningerne var forskellige. At begge typer medicin virker dårligt var dermed i virkeligheden et slags bi-fund i studiet.
\ Læs mere
Behov for tæt samarbejde med forældre
Anne Katrine Pagsberg understreger, at ¾ af børnene har gavnlig effekt i større eller mindre grad af medicinen, men det, der på forhånd var defineret som tilfredsstillende effekt, oplever altså kun ¼. Se faktaboks om god effekt.
»Det understreger vigtigheden af, at vi følger børnene meget tæt og har et tæt samarbejde med forældrene,« tilføjer hun.
Hun og forskningsgruppen har lavet det nye studie i samarbejde med alle børne- og ungdomspsykiatriske centre i Danmark.
Både Bjørn H. Ebdrup og professor i psykiatri Merete Nordentoft har læst det nye studie. De er begge skuffede over, hvor dårlig virkning medicinen har.
»Det er skuffende, at effekten ikke er stærkere,« siger Merete Nordentoft, som dog ikke er så overrasket over bivirkningerne.
»Det er nogenlunde det samme bivirkningsbillede, vi ser hos voksne,« siger hun.
Bjørn H. Ebdrup understreger dog, at studiet her kun kan sige noget om de to typer af medicin, der er undersøgt, og ikke antipsykotisk medicin generelt. Måske virker andre antipsykotiske præparater mere skånsomt i børn.
Kalkpiller til selvmordstruede børn er uetisk
Af de børn, som fik quetiapin, havde 11 procent alvorlige bivirkninger. I aripiprazol-gruppen var det 10 procent. Selvmordsadfærd (17 patienter), forværring af psykose (10 patienter) og forbigående hjertesymptomer (1 patient) var nogle af de alvorlige bivirkninger. (Se også boksen under artiklen)
Når en bivirkning ses hos 10 procent eller flere, defineres den på indlægssedlen som en almindelig bivirkning.
Her er forskerne dog igen udfordret af den manglende kontrolgruppe. Derfor er det ikke muligt endegyldigt at afgøre, om det var medicinen, der gav bivirkningerne, eller sygdommen, som blev værre, eller noget helt tredje, som tilfældigt opstod.
»Ud fra samtaler og undersøgelser af børnene og vores viden om bivirkninger hos voksne af medicinen har vi ved hver rapporteret hændelse vurderet, hvorvidt det var bivirkninger af medicinen, men det havde været godt med en placebogruppe for at se, om de her symptomer opstod med samme frekvens, når man fik en kalkpille« siger Katrine Pagsberg.
Etisk er det dog meget svært at få lov til at bruge placebo hos en gruppe børn, som er så syge, når man har medicin, der er godkendt til behandling.
»De her børn kommer ind og er psykotiske og hallucinerer. De er meget forpinte, og nogle af dem har selvmordstanker. Der vil det være meget udfordrende at lave et forsøg, hvor du over en længere perioder giver dem kalkpiller,« siger Katrine Pagsberg.
Vær meget forsigtig med antipsykotisk medicin
\ Medicin bruges uden at være godkendt til børn
Antipsykotisk medicin er afprøvet på voksne og godkendt til voksne. Stort set al medicin til børn med psykose bruges ’off-label’. Det betyder, at medicinen ikke er afprøvet på børn og ikke godkendt til børn. Men lægerne må bruge medicinen, hvis de vurderer, at den vil virke.
Vigtige signalstoffer i hjernen bliver påvirket af medicinen. Særligt signalstoffet dopamin. Udfordringen er, at børns hjerner er under udvikling. Man ved derfor ikke særligt meget om, hvordan medicinen reelt virker i deres hjerner. Det har man en bedre viden om hos voksne.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning til behandling af psykose hos børn skal lægerne bruge medicin. Sundhedsstyrelsen understreger også, at behandling med antipsykotika til børn under 18 år skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Alle forskere er enige om, at det her studie bør betyde, at læger er endnu mere forsigtige med medicinen til børn.
»Når man giver antipsykotika til børn, skal man gøre det, fordi der ikke er andet at gøre. Man skal være meget forsigtig med ’off-label brug’. (Se faktaboks: Medicin bruges uden at være godkendt til børn).
Studiet understreger, at man ikke ukritisk bør anvende antipsykotisk medicin,« siger Bjørn H. Ebdrup
Det er kraftig medicin, og kraftig medicin skal kun bruges ved alvorlige tilstande. Både hos børn og hos voksne.
Han advarer mod, at man bruger for eksempel quetiapin til børn med angst, som har svært ved at sove.
»Det er – bivirkningsmæssigt set – en meget dyr sovepille,« siger han.
Ifølge Anne Katrine Pagsberg er det muligt, at nogle af bivirkningerne kunne være undgået eller mindsket, hvis man havde trappet langsommere op i medicindosis, eller hvis man var endt med en lavere dosis.
Mangler alternativer ved psykose-tilfælde
En udfordring for de børne- og ungdomspsykiatriske læger er, at der i dag ikke findes ret meget andet end medicin, som beviseligt virker mod psykose.
»Vi kan ikke undlade at anbefale antipsykotika-behandling til skizofreni, så længe der ikke er evidens for andre behandlinger. Selv en begrænset medicineffekt kan øge muligheden for, at der også kommer effekt af den ikke-medicinske behandling,« siger Anne Katrine Pagsberg.
»I mine øjne er det vigtigt, at denne opgave løses af specialister i børne- og ungdomspsykiatri, så behandlingen foregår der, hvor erfaring og viden om antipsykotisk medicin er størst. Og så er det vigtigt at den medicinske behandling aldrig står alene, men forløber i sammenhæng med ikke-medicinske tiltag.«
I børne- og ungdomspsykiatrien er familiesamtaler, undervisning i sygdommen og psykoterapi en naturlig del af behandlingen på samme måde som medicin. Men der er ikke bevis for, at noget af det virker bedre end andet.
»Der er ikke udviklet så mange terapeutiske metoder til lige præcis psykotiske symptomer. Det her studie kan måske være inspiration til, at vi skal i gang med at udvikle nogle effektive ikke-medicinske behandlingstilbud, som kan gives sammen med medicinen,« siger Katrine Pagsberg.
Det er Merete Nordentoft enig i.
Prøv med medicin – men hold øje med bivirkninger
Hvad skal man så gøre som forælder til et barn med psykose?
»Som forælder ville jeg naturligt nok være forbeholden. Men jeg ville nok støtte mit barn til at prøve medicin, hvis det var psykotisk. For der er jo trods alt nogen, som har rigtig god effekt,« siger Katrine Pagsberg.
Det samme siger Bjørn H. Ebdrup.
»Hvis der virkelig var tale om en psykose, så ville jeg prøve med noget medicin, men holde meget øje med bivirkninger,« siger han.
\ Kilder
- Quetiapine extended release versus aripiprazole in children and adolescents with first-episode psychosis: the multicentre, double-blind, randomised tolerability and efficacy of antipsychotics (TEA) trial, The Lancet 2017, DOI: http://dx.doi.org/10.1016/S
- Katrine Pagsbergs profil (KU)
- Bjørn Ebdrups profil (Region H)
- Merete Nordentofts profil (KU)
\ Antipsykotisk medicin giver fedme og træthed
Fedme og træthed
Ud fra det nye studie kan forskerne se, at især aripirpazol gør de fleste af børnene trætte. Man taler om, at medicinen er sederende, hvilket dækker over, at man føler sig bedøvet, træt og uoplagt.
»Det er ikke en farlig bivirkning, men noget man skal være opmærksom på, fordi det kan gøre det svært at passe sin skole, ses med sine venner og have andre fritidsaktiviteter,« siger Anne Katrine Pagsberg.
Quetiapin medfører, at børnene tager meget på. I løbet af de 12 uger, de tog medicinen, tog de i gennemsnit 6,4 kilo på. Samtidig steg indholdet af fedtstoffer i blodet. Noget, som på sigt kan føre til hjertekarsygdomme og blodpropper. Børnene, som fik aripiprazol, tog lige under 2 kilo på. Hvilket også er en ret stor vægtstigning hos børn på bare 12 uger.
Ifølge Anne Katrine Pagsberg kan man ikke udelukke, at vægten fortsætter med at stige, hvis man fortsætter med medicinen.
Hvis medicinen virker godt, vil man typisk anbefale at bruge den i lang tid, ofte måneder til år.
»Hvis du kommer med dit barn på 14 år, som er psykotisk, så vil du måske sige: ’Vi kan godt klare de her bivirkninger i 12 uger, hvis bare de her forfærdelige hallucinationer vil gå væk.’ Problemet er, at man ikke kan nøjes med at tage medicinen i nogle uger. Vi vil oftest anbefale, at man bliver ved med at tage medicinen over en længere periode for at forhindre tilbagefald,« siger hun.