Debat

Diabetesforeningen og DI til Løhde: Sæt kronisk sygdom i centrum for den nye strukturkommission

Danmark får langt flere kronisk syge i takt med, at vi lever længere og bliver flere ældre. Regeringsgrundlaget mangler en ambitiøs kronikerplan, hvor forebyggelse, tidlig opsporing og mere kvalitet i behandlingen er nøgleord, skriver Peder Søgaard-Pedersen og Eva Tingkjær.

Flere økonomiske midler til sundhedsteknologi for mennesker med kronisk sygdom alene er ikke nok, skriver Peder Søgaard-Pedersen og Eva Tingkær.
Flere økonomiske midler til sundhedsteknologi for mennesker med kronisk sygdom alene er ikke nok, skriver Peder Søgaard-Pedersen og Eva Tingkær.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Peder Søgaard-Pedersen
Eva Tingkær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den nærmeste fremtid bliver vi markant flere med kronisk sygdom. Eksempelvis ventes antallet af borgere med diabetes at stige med omkring 200.000 frem mod 2030.

Også en række andre kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser som KOL, høretab og demens ventes at stige markant de kommende år – blandt andet som følge af en stigning i antallet af ældre over 65 år.

Den udvikling har store konsekvenser både for patienterne, deres pårørende og samfundet generelt, da det vil kræve mange ressourcer, massive investeringer og benhårde prioriteringer at imødegå den demografiske udfordring.

Giv kronikere et løfte

Det er af samme grund nødvendigt, at der fra politisk hold sættes fokus på udfordringen med og for kronisk syge med et egentligt kronikerløfte, en konkret plan, som kan danne ramme for en markant opprioriteret indsats, der knækker kronikerkurven. Løftet til kronikere bør være, at vi om ti år kan se og måle, at:

  • Andelen af danskere, som udvikler kronisk sygdom, er faldet
  • Patienter med kronisk sygdom har flere sunde leveår
  • Flere patienter med kronisk sygdom bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet

Derfor opfordrer vi også vores nye sundhedsminister til at sætte kronisk sygdom i centrum for den nye strukturkommission, så en national kronikerplan forankres bedst muligt.

Kronikerplanen skal sikre en bedre indsats for opsporing og forebyggelse af personer i høj risiko for at udvikle kronisk sygdom, mere systematisk behandling med faste standarder og mål baseret på kliniske retningslinjer som vi kender det fra kræftområdet.

Vi kommer ikke udenom mere og bedre brug af nye teknologiske løsninger i fremtidens sundhedsvæsen

Peder Søgaard-Pedersen og Eva Tingkær
Hhv. underdirektør og chef for DI Life Science og chef for public affairs, Diabetesforeningen

Planen skal desuden sikre mere brug af innovativ sundhedsteknologi, én indgang til sundhedsdata på tværs af sektorer samt udnyttelse af sundhedsvæsenets nye strukturer til at sikre bedre sammenhæng.

Innovativ sundhedsteknologi er nøglen

For at lykkes med kronikerløftet skal vi blandt andet blive bedre til at bruge de mange innovative teknologiske løsninger mere systematisk til både forebyggelse, tidlig opsporing og behandling.

På diabetesområdet kan det eksempelvis være sensorbaserede glukosemålere, der forbedrer behandlingen af patienter med diabetes og kan være med til at øge livskvaliteten og give tryghed for den pågældende og dennes pårørende. Teknologien giver konkret patienten mulighed for løbende at følge sit blodsukker uden at ’prikke' i fingeren, og på den måde undgå alvorlige anfald med for lavt blodsukker eller insulinchok samt mindske risikoen for følgesygdomme.

Det kan samtidigt reducere behovet for behandling på sygehusene, hvilket kan frigøre kapacitet. Sensorbaserede glukosemålere giver imidlertid også mening ud fra et sundheds- og samfundsøkonomisk perspektiv, da denne teknologi udover at mindske behovet for ambulancekørsel og akutindlæggelser med videre også kan mindske antallet af sygedage ligesom vi kan holde flere med diabetes længere på arbejdsmarkedet og væk fra eksempelvis førtidspension.

Desværre er der i dag en geografisk ulighed i adgangen til denne teknologi. Eksempelvis er det i Region Syd omtrent 70 procent af voksne med type 1-diabetes, der har fået tilbud om sensorbaseret diabetesteknologi, mens det i Region Sjælland er færre end 40 procent.

 

Læs også

Derfor er det godt, at den nye regering med en strukturkommission vil prioritere større geografisk lighed. Imidlertid kan større teknologiinvesteringer også bidrage til en mere lige adgang til behandling. Derfor er regeringens forslag om en sundhedsfond i regeringsgrundlaget et godt initiativ. Sundhedsteknologi sætter den enkelte fri med bedre kontrol over egen sygdom og eget liv – og letter samtidig presset på personalet.

Diabetesområdet er kun ét eksempel blandt mange områder, hvor ny teknologi kan være et vigtigt værktøj til at afhjælpe udfordringen med langt flere med kronisk sygdom.

Et andet eksempel er høreområdet, hvor et stigende antal borgere med varigt høretab betyder stigende ventetid på grund af presset kapacitet. Men det kan løses enkelt via udbredelse af digital visitation på tværs af alle fem regioner, så patienten udredes virtuelt i eget hjem – og dét uden at gå på kompromis med behandlingskvaliteten og patientsikkerheden. Inden for høreområdet er der endda også et potentiale for, at kunstig intelligens kan bruges til at automatisere analyse af borgerens audiogram.

Vi kommer altså ikke udenom mere og bedre brug af nye teknologiske løsninger i fremtidens sundhedsvæsen, og det vil selvsagt kræve økonomiske ressourcer og politiske prioriteringer.

Hav patienten i fokus

Med den store og komplekse udfordring vi står over for, er det nødvendigt, at vi fokuserer på den mest realistiske vej til omkostningseffektiv forebyggelse og behandling, der både forbedrer patienternes liv og gavner samfundsøkonomien. Vi skal kort sagt investere i danskernes sundhed. Vi har ikke råd til at lade være.

Vi opfordrer vores nye sundhedsminister til at tilslutte sig kronikerløftet og påbegynde arbejdet frem mod en kronikerplan

Peder Søgaard-Pedersen og Eva Tingkær
Hhv. underdirektør og chef for DI Life Science og chef for public affairs, Diabetesforeningen

Flere økonomiske midler til sundhedsteknologi for mennesker med kronisk sygdom alene er dog ikke nok. Vi skal også have fokus på det enkelte menneske. Teknologien skal bidrage til at skabe optimerede behandlingsforløb for den enkelte og understøtte en effektiv brug af sundhedspersonalets tid.

Derfor er det også positivt, at den kommende strukturkommission skal se på, hvordan opgavefordelingen i sundhedsvæsenet kan sikre den enkelte et sammenhængende forløb.

Patienterne må ikke tabes mellem kommuner og regioner, og administrative skel må ikke hindre realiseringen af potentialet ved lovende sundhedsteknologier. Derfor kan vi kun tilslutte os ordene fra regeringsgrundlaget om, at patienten kommer i centrum – for i dag kommer systemet alt for ofte før mennesket.

Både mennesker med kronisk sygdom, deres pårørende og arbejdsmarkedet kalder på politisk handling for, at vi som samfund imødegår den voksende udfordring med kronisk sygdom. Vi appellerer derfor til, at et løft i behandlingen af kronisk sygdom bliver en central del af en ny strukturkommission.

Desuden opfordrer vi vores nye sundhedsminister til at tilslutte sig kronikerløftet og påbegynde arbejdet frem mod en kronikerplan, der både sætter ambitiøse mål og udstikker en realistisk vej til opnåelse af disse, hvori prioritering af sundhedsteknologi bør indgå som et helt centralt element. Vi har ikke råd til at vente længere: Kronikerkurven skal knækkes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Peder Søgaard-Pedersen

Underdirektør, Chef, DI Life Science
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008)

Eva Tingkær

Vicedirektør, Diabetesforeningen
cand.public. (SDU, 2007)

0:000:00