Foto: Ritzau Scanpix/Sergey BOBOK/AFP

Derfor undviger den danske lægemiddelindustri de værste økonomiske skudsalver Ruslands invasion af Ukraine lader umiddelbart ikke til at ramme dansk lægemiddelindustri nær så hårdt som andre erhverv. Med undtagelse af kliniske forsøg udført på ukrainsk jord er forventningen, at branchen undgår store tab trods krisens omfang.

Foruden tab af liv, store ødelæggelser og en humanitær krise har krisen i Ukraine også store konsekvenser for hele brancher og erhverv som gas, transport og logistik, men umiddelbart ser det ud til, at lægemiddelindustrien ikke bliver nær så hårdt ramt.

Nu tager vi jo et mere fast geværgreb ved at være åben over for ekskluderingen af russiske banker fra SWIFT-systemet

Søren Løntoft, senioraktieanalytiker i Sydbank

A.P. Møller – Mærsk har lagt sig i selen for at suspendere den russiske forretning både til havs og på land. Omvendt oplever virksomheder inden for vindenergi som Ørsted og Vestas en ny opblomstring, i takt med at efterspørgslen på russisk gas falder.

Alt peger dog i retning af, at lægemiddelindustrien hverken må se sig nødsaget til at lukke forretningsben, men heller ikke skal gøre sig forhåbninger om ligefrem at kunne lukrere på krigen.

Lægemiddelindustrien står et sted midt imellem, lyder vurderingen.

Det skyldes flere årsager, men først og fremmest hænger det sammen med, at danske virksomheder hverken producerer deres produkter i udtalt grad i Rusland eller Ukraine, ligesom det russiske og ukrainske marked heller ikke udgør en nævneværdig del af firmaernes omsætning.

Det bekræfter Søren Løntoft, der er senioraktieanalytiker for Sydbank med fokus på medicinalindustrien.

»Selvfølgelig er der et marked for den danske medicinalsektor, men det er langtfra det mest væsentligste. Og for Novo Nordisks vedkommende udgør salget til det russiske og ukrainske marked tilsammen omkring en procent af den samlede omsætning, der primært kommer fra EU, USA, Japan og Kina,« siger han.

Rusland og Ukraine importerer derimod store mængder generika fra indiske firmaer, der omvendt bliver spået en noget mere broget fremtid. Både fordi de sælger deres produkter til de to lande, men også fordi de har mange medarbejdere og arbejdspladser placeret der.

Ingen direkte kontrakt med Rusland

På importsiden står Danmark heller ikke til at blive påvirket af krigen i Ukraine, da Danmark ifølge Amros’ adm. direktør, Flemming Sonne, stort set ikke indkøber produkter fra Rusland.

Det hænger sammen med, at medicinen primært bliver produceret i asiatiske lande som Indien og Kina, og til dels også i Europa og USA.

»Vi har ikke nogen direkte kontrakt med den russiske stat eller russiske virksomheder. Vi kan ikke udelukke, at der er virksomheder i Danmark, som har underleverandører i Rusland, men vi har ikke nogen kontrakter,« siger han.

Det samme gør ifølge Flemming Sonne sig gældende for Ukraine, og dermed er Danmarks forsyning med kritisk medicin heller ikke i risiko for at blive negativt påvirket af krigen på den korte bane.

»Vi har jo et sikkerhedslager, og mht. de produkter, vi har vurderet som kritiske, har vi en form for lager, der gør, at vi sammen med klinikerne kan nå at finde alternativer, hvor det er muligt,« siger han.

Et mere fast geværgreb

Historisk set har medicin desuden været undtaget fra handelssanktioner af hensyn til præparaternes potentielt livsvigtige funktion. De hidtidige sanktioner, der indtil videre især har berørt eksporten af russisk gas, ventes i forbindelse med krigen i Ukraine heller ikke at omfatte medicin.

»Når Vesten tidligere har sanktioneret, for eksempel i forbindelse med annekteringen af Krim-halvøen, har medicinvarer ikke været omfattet, fordi de kan være afgørende for befolkningers helbred, og det påvirkede ikke eksporten til Rusland på samme måde, som vi så det med eksempelvis fødevarer,« siger Søren Løntoft.

Vi er dybt bekymrede over angrebet på Ukraine, og vores tanker går til de berørte borgere i landet

Mette Kruse Danielsen, pressechef i Novo Nordisk

Når lægemiddelindustrien i Danmark alligevel kan blive påvirket, hænger det sammen med udelukkelsen af Rusland fra det globale SWIFT-system, som banker bruger til transaktioner.

Dermed kan det blive meget besværligt for virksomhederne at opkræve betalinger fra russiske virksomheder, fortæller aktieanalytikeren.

»Nu tager vi jo et mere fast geværgreb ved at være åben over for ekskluderingen af russiske banker fra SWIFT-systemet, og der vil jeg ikke udelukke, at det kan blive svært for danske lægemiddelfirmaer at lave transaktioner med for eksempel russiske myndigheder eller grossister,« siger Søren Løntoft.

Vi er dybt bekymrende

Et andet punkt, der dog allerede har fået betydning for industrien, er de kliniske forsøg.

Fredag skrev det amerikanske medie Endpoints, at en søgning i FDA’s database over kliniske lægemiddelforsøg viste, at omkring 636 forsøg har minimum ét forsøgssite i Ukraine.

Det vil unægtelig kunne få alvorlig betydning for det enkelte forsøgssite, som må forventes som minimum at blive sat på pause den kommende tid. Men det behøver ikke betyde, at hele studiet nu går tabt.

I ét tilfælde har det amerikanske biotekselskab Karune Therapeutics dog allerede meldt ud, at tidsplanerne for deres fase 3-forsøg af et middel mod skizofreni skrider, fordi 10 ud af studiets i alt 19 sites befinder sig i Ukraine.

Blandt de 636 igangværende forsøg finder man studier, der er sponsoreret af både Lundbeck og Novo Nordisk. Faktisk har Novo Nordisk ifølge Medwatch i alt 12 kliniske forsøg i gang på adskillige sites i Ukraine, hvor langt de fleste af forsøgene omfatter lægemidlet semaglutid i forskellige nye indikationer.

»Vi er dybt bekymrede over angrebet på Ukraine, og vores tanker går til de berørte borgere i landet. Novo Nordisks fokus er på vores medarbejdere og deres familiers sikkerhed, og vi er i løbende kontakt med kontoret i Kiev (med omkring 100 medarbejdere, red.) (…) Vi vil gøre alt for at opretholde forsyningen af medicin i landet,« skriver Mette Kruse Danielsen, der er firmaets pressechef i en mail til Medwatch.

Desuden har Lundbeck ifølge Medwatch lige nu to kliniske forsøg i gang i Ukraine, blandt andet et fase 3-forsøg med depressionsmidlet Brintellix/Trintellix mod tilbagevendende depressionssymptomer hos børn.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) oplyser over for Dagens Pharma, at man lige nu er i gang med at indsamle information fra medlemmerne, og at man derfor ikke i skrivende stund kan besvare vores spørgsmål om, hvordan virksomhederne er påvirket af krigen i Ukraine.

Skriv kommentar