Nyt studie: Patienter med tegn på depression bliver ikke mindre depressive af SSRI-medicin

143.000 danskere får SSRI – et lægemiddel mod depression. En stor del får udskrevet medicinen hos egen læge. Men hjælper det reelt på deres depression eller depressionslignende tilstand?

Nej. Ikke hvis man skal tro resultaterne i et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry.

I studiet, som er lavet uden finansiering fra medicinalindustrien, indgår patienter, som har henvendt sig hos egen læge, fordi de har følt sig depressive og har haft brug for hjælp.

Lægen har været i tvivl, om SSRI muligvis ville kunne hjælpe og har ikke nødvendigvis lavet en grundig diagnostik, for at finde ud af om patienterne reelt havde depression.

»Vi ville gerne undersøge virkningen i en mere realistisk ramme, som reflekterer det, der sker hos praktiserende læge i virkeligheden,« siger seniorforsker på University College London Gemma Lewis til Videnskab.dk.

Hun har været med til at lave det nye studie og er førsteforfatter på artiklen i Lancet Psychiatry.

Ud af de i alt 655 patienter, som indgik i studiet, var det omkring halvdelen, der opfyldte kriterierne for diagnosen moderat til svær depression. 15 procent havde slet ikke depression, hvis man går ud fra de anerkendte diagnosekriterier.

Efter seks ugers behandling havde medicinen ikke større effekt på deres tilstand end placebo.

SSRI bliver også givet til folk uden depression

Professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Poul Videbech, undrer sig meget over det nye studie:

»Når du inkluderer folk, som ikke engang opfylder kriterierne for depression, så er det jo ikke så underligt, at du ikke finder effekt på depression. Disse lægemidler skal gives til folk med svær og eventuelt moderat depression,« siger han til Videnskab.dk.

Men ifølge Gemma Lewis er det bare ikke måden, disse lægemidler bliver brugt på i dag.

»Størstedelen af de studier, der er lavet af de her lægemidler, er lavet på en meget afgrænset gruppe med klar depressionsdiagnose. Men ude i virkeligheden er det ikke sådan, de udskrives,« siger hun.

Her er det en langt bredere og mere broget gruppe, der får medicinen. For eksempel folk med tegn på depression og folk med angstanfald.

»Det er måske rigtigt nok, men jeg mener nu, de danske praktiserende læger generelt er gode nok til at diagnosticere. Og bare fordi der måske foregår noget forkert ude i virkeligheden, skal vi vel ikke designe vores forskning efter det,« mener Poul Videbech, der selv underviser praktiserende læger i at diagnosticere.

I Sundhedsstyrelsens retningslinje for behandling af depression står der, at alle med depression skal tilbydes støttende samtaler. Let depression skal ikke behandles med medicin. Ved svær depression kan medicin bruges, og ved moderat depression kan det i nogle tilfælde også være en god idé med medicin. Læs mere i Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler.

Alle følte sig deprimerede

I den gruppe, forskerne har undersøgt, havde alle symptomer på depression, de følte alle, at de havde brug for hjælp, og at de var hæmmet af deres tilstand. Derfor havde de opsøgt lægen.

»Depression er et kontinuum, og selv om du ikke opfylder kriterierne for diagnosen, kan du være meget påvirket af din tilstand alligevel,« siger Gemma Lewis.

Og i den situation er SSRI ifølge hende et godt middel.

Hvordan i alverden kan det være? Jeg har jo lige læst, at medicinen ikke virkede på depressionen, tænker du måske.

Korrekt, men forskerne undersøgte også nogle sekundære mål, som man dog skal være lidt mere forsigtig med at konkludere på. Her så de blandt andet på medicinens effekt på angst og livskvalitet, og der ser SSRI-medicinen ud til at virke en del bedre end placebo.

Når man sammenlignede de to grupper, så havde dem, der fik SSRI fået reduceret deres angst 20 procent mere end placebogruppen.

Normalt vil man sige, at resultater på sekundære mål i et forskningsprojekt primært kan danne en hypotese. Altså en hypotese om, at medicinen hjælper på angst hos patienter med symptomer på depression. Den hypotese vil så skulle testes i et nyt studie, for man har angst som det primære mål.

»Vi spurgte også patienterne, hvordan de havde det. Om de havde fået det bedre. Dem, der fik SSRI, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at føle, at de havde fået det bedre,« siger Gemma Lewis.

Forskerne bag studiet konkluderer på den baggrund, at det giver mening, når praktiserende læger udskriver SSRI til en gruppe, som ikke nødvendigvis har klinisk depression. Og at medicinen måske endda kan bruges til en endnu bredere gruppe.

Skal vi give SSRI til raske?

Poul Videbech er helt uenig:

»Skal vi behandle raske mennesker, som ikke fejler noget med SSRI? Det er jo forrykt. De her midler skal bruges til rigtigt depressive og angstpatienter. Patienter, som føler sig depressive, eller som har let depression, skal vi følge tæt, men vi skal ikke behandle dem,« siger han.

Forskerne bag det nye studie vurderer dog, at deres fund af effekten på angst er stærkt nok til, at det måske kan forklare, at de trods alt finder en meget lille effekt på depression, efter patienterne har taget SSRI i 12 uger – altså omkring tre måneder.

»Angst er et meget gennemgående problem, når man har depression. Hvis medicinen i første omgang virker på angst, så er det måske forklaringen på, at der går længere tid, før vi ser en effekt på depression,« siger Gemma Lewis.

Hun og hendes forskergruppe skal nu undersøge sammenhængen mellem effekten på angst og den lille effekt på depression, de finder efter 12 uger.