Danskerne får mere bredspektret antibiotika

De danske lægers forbrug af  bredspektret antibiotika har endnu en gang sat rekord. Forbruget er fortsat stigende og nåede i 2010 sit hidtil højeste niveau. Det viser den nyligt offentliggjorte 2010-årsrapport fra DANMAP (Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme).

Gennem de seneste ti år er det totale forbrug af antibiotika steget med i alt 32 pct. Forbruget af bredspektret antibiotika er steget med 74 pct. Fra at udgøre 31 pct. af totalforbruget i 2001, udgjorde det i 2010 41 pct. af det samlede antibiotikaforbrug, opgjort i definerede daglige doser (DDD) pr. 1000 indbyggere pr. dag (DID).

Forbruget af antibiotika er gennem de sidste ti år steget både på hospitalerne og i praksis, men fra 2009 til 2010 steg det kun i primærsektoren, som står for 90 pct. af antibiotikaforbruget. Her steg forbruget med ca. 6 pct., fra 15,95 DID i 2009 til 16,93 DID i 2010. Det er det højeste forbrug, der er målt i DANMAP’s historie.

Sikker tendens
Overlæge på Statens Serum Institut (SSI) Robert Skov påpeger, at man skal passe på med at tolke for meget på år-til-år-situationen. Selv signifikante udsving behøver nemlig ikke være en tidssvarende trend. Der kan derimod være bestemte omstændigheder, som gør, at forbruget stiger. F.eks. tillægges en del af årsagen til et øget forbrug af makrolider et udbrud af kold lungebetændelse i anden halvdel af 2010. Ser man på det totale forbrug, er der dog ingen tvivl om, at trenden er god nok, siger Robert Skov:

”Der er sket en væsentlig stigning over den sidste ti års periode, og vi er oppe på det højeste tal i den periode, der er blevet målt på. De enkelte stofgrupper hopper lidt op og ned fra år til år, men der er en sikker trend i forbruget af de bredspektrede penicilliner. ”

En af de antibiotikagrupper, der er steget voldsomt i forbrug, er de såkaldte kombinationspencilliner. Her er forbruget i primærsektoren steget fra 0,45 DID i 2009 til 0,68 DID i 2010. En del af forklaringen på stigningen er en bedre opslutning til de ændringer i behandlingsvejledningerne for patienter med kronisk obstruktive lungelidelser (KOL), der kom for få år siden, mener Robert Skov.

Danmark sakket bagud
Danmark lå førhen på niveau med de andre nordiske lande, når det kom til antibiotikaforbrug og resistens. I dag er både forbrug og resistens større end i Norge og Sverige. Den svenske regering meldte i starten af året ud, at udskrivelsen af antibiotika i 2014 skal være nede på højest 250 recepter per 1000 indbyggere. Målet for i år er at nedbringe antallet af receptudskrivelser med 10 pct.

I Danmark er der ikke samme bevidste politik om at sænke antibiotikaforbruget. Der findes en politisk handlingsplan fra Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, men der er ikke sat konkrete mål på størrelserne. I 2010 nedsatte man derfor det tværsektorielle Antibiotikarådet, som bl.a. Robert Skov er med i. Rådets opgave er at se på, hvilke tiltag der kan gøres for at mindske antibiotikaforbrug og resistens.

Bekymrende for patientsikkerheden
Det øgede forbrug af antibiotika er bekymrende for patientsikkerheden, fordi brugen af antibiotika fremmer resistensudvikling, påpeger Robert Skov, der efterlyser en mere kritisk brug af antibiotika:

”Der er ingen tvivl om, at antibiotika er gode præparater, som hjælper mange mennesker, men problemet er, at som sidevirkning udvikler de resistens. Derfor er det vigtigt, at vi har så rationelt et forbrug som muligt og undgår at bruge visse lægemidler, som ikke er nødvendige.”

Som eksempel er forbruget af de bredspektrede fluorkinoloner, som især anvendes ved urinvejsinfektion, steget støt og roligt gennem de sidste ti år og er nu i primærsektoren oppe på 0,57 DID – i forhold til 0,17 i 2001.

Fluorkinoloner skaber i høj grad resistens, men fordi de mange gange er billigere end de smalspektrede alternativer, og hertil særdeles effektive, bruges de ofte i behandlingen af urinvejsinfektioner, fortæller Robert Skov.

Indikationskoder og oplysning
Robert Skov mener, det er vigtigt, at man skaber incitament til at lave diagnostik, så man kun behandler, når man har en positiv bakteriologisk diagnose.

Et af de helt store problemer ved det øgede forbrug af antibiotika er desuden, at der ikke er indikationskoder på recepterne, mener Robert Skov. Ved at skrive på recepterne, hvilken type infektion, der gives antibiotika for, kan det overvåges, hvilke typer af infektioner, som fører til et øget antibiotikaforbrug. Netop en forbedring af indikationskoderne er et af initiativerne i den nationale antibiotikahandlingsplan fra 2010.

Hvis der kom indikationskoder på recepterne ville det også være muligt at holde øje med, om der var nogle læger, der udskrev særligt meget antibiotika og meget bredspektret antibiotika i særdeleshed, påpeger Robert Skov.

Som det er nu styrer pris forbruget, og, ifølge Robert Skov, steg forbruget af f.eks. fluorkinoloner helt parallelt med, at der blev indført parallelimport, og priserne gik ned. Derfor foreslår han, at man kunne overveje at beskatte de bredspektrede antibiotika:
”Hvis man i stedet for at give tilskud til medicin, som man gør nu, lagde ekstra skat på, så de blev lige så dyre eller dyrere, ville man kun udskrive de præparater, man lægefagligt mente, var helt nødvendige.”

En anden front, der bør sættes ind på, er oplysning, både af læger og patienter, mener Robert Skov.

[ilink url=”http://www.danmap.org/pdfFiles/Danmap_2010.pdf”]DANMAP 2010 (pdf)[/ilink]


 

Skriv kommentar