0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Især kvinder lever længere med lungekræft

Flere overlever lungekræft. Hvis storrygere blev undersøgt jævnligt, kunne det virkelig rykke, siger overlæge.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

1960’ernes og 70’ernes rygevaner har gjort lungekræft til den mest udbredte kræftform - både blandt mænd og kvinder.

Mere end 5000 i Danmark får hvert år den alvorlige sygdom.

Men modsat tidligere er det blevet mindre dystert at få diagnosen, viser en opgørelse fra den nordiske kræftstatistikdatabase Nordcan.

Flere patienter er i live et år efter, at lægerne stillede diagnosen.

Mens 43 procent af mænd i perioden 2011-2015 levede et år efter, så steg andelen til 52 procent i årene 2016-2020.

Endnu bedre ser det ud for kvinderne, som er gået fra en et-års overlevelse på 52 procent til 60 procent.

Dermed har danske kvinder den højeste et-års overlevelse i Norden, mens mændene er kommet på niveau med Norge og Sverige.

Det glæder direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

»Vi har haft svært ved at behandle lungekræft, og derfor er resultaterne meget positive. Vi er på rette vej.«

Den positive udvikling har flere forklaringer, siger Torben Riis Rasmussen, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

»Især har det betydning, at flere tilfælde opdages i et tidligt stadie, hvor der er større chance for at kurere sygdommen,« siger han.

I dag får omkring hver tredje lungekræftpatient en helbredende behandling.

»Samtidig med at flere kureres, er der for dem, som ikke kan helbredes, kommet nye behandlinger, der gør det muligt at holde kræften nede i længere tid,« siger Torben Riis Rasmussen, der er formand Dansk Lungecancer gruppe.

I Lungeforeningen peger formand Torben Mogensen på, at der burde gøres endnu mere for at opdage lungekræft i tide og dermed sikre, at flere overlever.

Især er det vigtigt, at midaldrende storrygere jævnligt får en skanning, der kan vise, om de har sygdommen, sådan som også Kræftens Bekæmpelse og flere lægelige selskaber har foreslået.

Så opdages kræften - også hos patienter, som endnu ingen symptomer har.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Forsiden