Researchen til denne artikel er afsluttet onsdag formiddag 18. november. 

Overalt i Danmark, Europa og resten af verden venter milliarder af mennesker på en nyhed, som vi har ventet på længe: Nyheden om, at en vaccine mod COVID-19 er blevet godkendt.

For mange mennesker drejer det sig om, at de gerne vil vende tilbage til det normale. De vil gå til fester, rejse igen og ikke skulle bekymre sig om altid at have mundbind og håndsprit med i lommen. 

For andre er en vaccine det, som står imellem dem og noget meget mere alvorligt. Det gælder eksempelvis for personer med lungesygdomme som KOL eller svær astma, personer med svær overvægt eller diabetes, eller personer med hjertekarsygdomme. 

Mange mennesker lever med sygdomme, som putter dem i højrisiko for at udvikle alvorlige komplikationer i forbindelse med smitte med COVID-19. Hver eneste dag bliver nogen indlagt med behov for ilt eller sågar respirator. Andre dør. Overalt i verden er hospitaler, læger, sygeplejersker og lungemedicinsk udstyr presset til bristepunktet.

På tærsklen til vinteren gør Dagens Pharma status over de vacciner, som potentielt set kan komme på det danske marked inden for ganske få måneder, og de vacciner, som vi her i landet selv udvikler:

Fire vacciner mangler de sidste forsøgsdata, før sundhedsmyndigheder verden over kan tage stilling til, om de kan godkendes. To danske vacciner er desuden klar til at blive taget videre til kliniske forsøg med mennesker.

Pfizer er først, men kommer med besværlig vaccine

For blot få uger siden landede EU sin fjerde forhåndsaftale vedrørende køb af en potentiel vaccine mod COVID-19. Pfizer og partneren Biontech står bag vaccinen, som EU har sikret sig 200 mio. doser af med mulighed for at købe 100 mio. mere. Danmark står til at kunne modtage en god håndfuld vacciner, som skal injiceres to gange for at give fuld beskyttelse.

Vaccinen er en mRNA-baseret vaccine, som hele vejen gennem de prækliniske og kliniske forsøg har vist sig som en særdeles potent vaccine uden slinger i valsen. Resultaterne har været præsenteret i New England Journal of Medicine og Nature.

Vaccinen undersøges netop nu i et klinisk fase 3-forsøg med 43.000 personer, og der har ikke været nogle sikkerhedsproblemer indtil videre.

For blot lidt over en uge siden løftede Pfizer sløret for nogle indledende data, som viste, at vaccinen yder beskyttelse hos 90 pct. af de vaccinerede. Det er bedre beskyttelse end en almindelige influenzavaccine.

Ifølge Wall Street Journals informationer kan vaccinen allerede være godkendt og klar til at blive skudt ind i folk i løbet af december. Det kan gøre Pfizers vaccine til den første godkendte mod COVID-19.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Vaccinen skal opbevares ved minus 70 grader, hvilket repræsenterer et logistisk mareridt, når vaccinen skal distribueres og opbevares hos dem, der skal stå for at vaccinere befolkningen.

Af samme grund har Pfizer valgt at lade vaccinen producere flere forskellige steder i verden, så den ikke skal fragtes på tværs af eksempelvis Atlanterhavet for at komme fra USA til Europa.

Pfizer har desuden meldt ud, at de forventer at kunne producere 50 mio. vacciner i 2020 og 1,3 mia. vacciner i 2021.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, laver i øjeblikket en rullende evaluering af Pfizers vaccine, så de er på forkant, når data fra de sidste kliniske forsøg er klar.

Johnson & Johnsons vaccinekandidat fik stukket en kæp i hjulet

Den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson står ikke tilbage for nogen, når det gælder udvikling af en vaccine mod COVID-19.

Ligesom Pfizer har Johnson & Johnson sin vaccinekandidat i fase 3-forsøg, hvor vaccinen afprøves på 60.000 raske personer i USA, Sydamerika og Sydafrika.

EU har lavet en forhåndsgodkendelse om køb af 400 mio. vacciner, hvoraf Danmark har sikret sig doser nok til at vaccinere 5,2 mio. ud af 5,8 mio. danskere.

Ligesom Pfizer buldrede Johnson & Johnson afsted med kliniske forsøg, men de blev sat i bero i både Brasilien og USA, da en uafhængig datamonitoreringskomité klodsede bremsen efter et ‘alvorligt tilfælde’. 

Fase 3-studiet er dog i gang igen i begge lande efter én måneds pause, og Johnson & Johnson forventer at begynde at distribuere vacciner i begyndelsen af 2021. 

Vaccinen fra Johnson & Johnson er ikke som Pfizers vaccine baseret på mRNA, men i stedet lavet med en ikke-replicerende viral vektor.

AstraZeneca var først med aftale, men vaccinen lader vente på sig

EU’s første aftale vedrørende en købsaftale af en vaccine mod COVID-19 stod der AstraZenecas underskrift på.

EU sikrede sig vacciner nok, til at 2,6 mio. danskere kunne blive vaccineret, såfremt vaccinen bliver godkendt.

AstraZeneca er dog ikke helt i mål med det kliniske fase 3-forsøg med vaccinen, som i en periode har været sat på pause på grund af en alvorlig hændelse med sygdom hos en af forsøgspersonerne.

Ligesom med Pfizers vaccine bliver vaccinen fra AstraZeneca løbende evalueret af EU.

AstraZeneca har meldt ud, at alting ser fornuftigt ud i de kliniske forsøg, men man har endnu ikke præsenteret midlertidige data, som verden kan forholde sig til.

Vaccinen er udviklet på baggrund af en adenovirus fra chimpanser, hvor virus er modificeret til ikke at kunne replicere sig selv.

AstraZeneca har allerede de første vacciner på køl, men holder igen med at sætte det store produktionsapparat i gang, til de mener, at en godkendelse er på trapperne.

GSK og Sanofi har også indgået købsaftaler med EU, men vaccinerne er ikke i fase 3 endnu

Den sidste aftale om køb af en endnu ikke godkendt vaccine mod COVID-19 står der Sanofi og GSK på.

I modsætning til de andre vacciner har de to lægemiddelgiganter dog ikke fået gang i fase 3-forsøg med vaccinen, hvilket betyder, at den nok ikke bliver den første til at ramme det danske marked.

Ikke desto mindre forventer Sanofi og GSK at kunne og skulle producere omkring én mia. vaccinedoser i 2021. 

Kommer alle de nævnte vacciner i hus, står Danmark til at se 9,7 mio. vaccinedoser rulle ind over grænsen.

Ydermere har EU gang i forhandlinger med både CureVac og Moderna, som begge har vacciner i kliniske forsøg.

Sidstnævnte var forleden ude med særdeles positive data fra deres fase 3-forsøg med vaccinen. De viste, at vaccinen beskyttede 94,5 pct. af forsøgsdeltagerne mod smitte med COVID-19.

Modernas vaccine er en mRNA-vaccine, som i fase 3 bliver afprøvet på 30.000 forsøgsdeltagere. CureVac venter stadig på godkendelse til at indlede et fase 3-forsøg med deres mRNA-vaccine.

CureVac har i skrivende stund netop sat pen på papir til en aftale om levering af 405 mio. vaccinedoser til EU.

Danske vacciner melder sig i kapløbet

Foruden de meget omtalte vacciner fra verdens største medicinalfirmaer kan der også være danske vacciner på vej. Herhjemme springer to potentielle vaccinekandidater i hvert fald i øjnene.

Forskere fra Københavns Universitet og vaccinefirmaet Adaptvac har i fællesskab udviklet en vaccine, som nu er klar til at blive afprøvet i kliniske forsøg med mennesker. 

Ifølge Adam Sander, der er direktør for Adaptvac og lektor ved Københavns Universitet, kan vaccinen måle sig med de bedste i verden og måske endda overgå dem.

Vaccinen er konstrueret ved at ‘klistre’ en kunstig viruspartikel sammen med spike-proteinet fra COVID-19, hvilket fremprovokerer et beskyttende immunrespons.

Adam Sander forventer, at vaccinen allerede vil indgå i de første forsøg med mennesker i januar.

Den anden danske vaccine er udviklet af Statens Serum Institut (SSI), og den skal efter planen i de første kliniske forsøg med mennesker i midten af 2021. Vaccineudviklerne fra SSI har modtaget 18,8 mio. kr. fra Folketingets Finansudvalg til at forberede de kommende kliniske forsøg.

Skal vaccinerne helt gennem den kliniske fase til en endelig godkendelse, kræver det dog milliarder i investeringer.