En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) har konstateret sammenhæng mellem stigende forekomst af kranieblødninger på hjernens yderside og forbruget af blodfortyndende medicin. Undersøgelsen, der er publiceret i JAMA har dokumenteret en nylig stigning i antal patienter, der indlægges med subduralt hæmatom, en blodansamling inde i kraniet på hjernens yderside. I samme årrække som antallet af blødninger er steget, er brugen af blodfortyndende lægemidler også steget markant. Forskerne har i undersøgelsen fundet, at brug af blodfortyndende lægemidler øger risikoen for subduralt...