Der er udsigt til, at patentudløbet på et af de mest omkostningstunge hospitalslægemidler snart kan resultere i lavere priser for regionerne. Det sydkoreanske biotekfirma Celltrion har som første firma i verden ansøgt de europæiske godkendelsesmyndigheder EMA om lov til at markedsføre en biosimilar konkurrent (CT-P10) til Roches MabThera, som bruges i behandling af leddegigt, leukæmi og lymfekræft. MabThera indeholder et antistof, som binder sig til overfladen på en type af hvide blodlegemer, B-lymfocytter. Når indholdsstoffet rituximab binder sig til overfladen...