Farligt antistof kan forklare sjældne blodpropper efter AstraZeneca-vaccine

Når COVID-19-vaccinen fra Astra-Zeneca i meget sjældne tilfælde fører til blodpropper, kan det skyldes et særligt antistof, som bliver dannet hos nogle få uheldige og får blodet til at klumpe sammen.

Det konkluderer to nye studier, som begge netop er blevet fagfællebedømt og publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Det ene studie er lavet af tyske forskere, som har undersøgt blod fra 28 tyske og østrigske patienter, som fik blodpropper efter vaccinen.

Alle patienterne havde det særlige antistof i blodet, som kan sætte sig på blodpladerne og i yderste konsekvens få dem til at klumpe sammen.

Det andet studie er norsk og har undersøgt blod fra fem patienter med blodpropper. Igen var konklusionen, at de alle havde blodplade-antistoffet i blodet.

»Når man giver en vaccine, får det immunforsvaret til at danne en række antistoffer, som er rettet mod coronavirus. Men nogle ganske få danner altså antistof, som retter sig mod et protein på blodpladerne,« forklarer professor i klinisk biokemi Søren Risom Kristensen.

Han har ikke deltaget i de to nye studier, men han er godt inde i begge studier og kender de tyske forskere godt.

»De er ekstremt dygtige, og studiet er virkelig veludført,« siger Søren Risom Kristensen, der blandt andet forsker i netop blodpropper på Aalborg Universitet.

Han hæfter sig desuden ved, at de to studier finder samme mekanisme bag de sjældne blodpropper, og det styrker konklusionen om, at det er lige netop de særlige antistoffer, der er på spil.

\ Læs mere

Studie på 1 million israelere: Coronavaccine modvirker både sygdom og smitte

Kendt fra blodfortyndende medicin

Fænomenet, hvor kroppen danner antistoffer, som sætter sig på blodpladerne, er en kendt omend ekstremt sjælden bivirkning ved en bestemt type blodfortyndende medicin kaldet heparin.

»Heparin er blodfortyndende og gives for at undgå blodpropper. Men der ser vi også, at patienter i sjældne tilfælde udvikler det her antistof, som har den modsatte virkning,« fortæller Søren Risom Kristensen.

Heparin kan binde sig til et særligt protein, PF4, fra blodpladerne, og det kompleks af heparin og PF4 kan udløse dannelsen af særlige antistoffer, der kan binde til blodpladerne og aktivere dem, forklarer Søren Risom Kristensen.

Mistanke hos læger der undersøgte blodpropper efter vaccine

Den tyske forskergruppe bag det nye studie er kendt for deres forskning i netop den type blodpropper.

»Mistanken om, at det samme var på spil med Astra-Zeneca vaccinen, opstod, fordi de læger, som undersøgte patienter med blodpropper, kunne se, at det var samme symptombillede med lavt antal blodplader og blodpropper,« fortæller professor i blodsygdomme Henrik Frederiksen fra Syddansk Universitet.

Han sidder med i den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om netop brugen af AstraZeneca vaccinen.

Hvorfor AstraZeneca-vaccinen tilsyneladende i sjældne tilfælde også kan aktivere antistoffet, ved man ikke.

Når antistoffet binder til proteinet på blodpladerne, har de to potentielt livstruende effekter:

1. Blodpladerne kan klumpe sammen og danne blodpropper.
2. Blodpladernes sammenklumpning giver underskud af blodplader.

»Underskuddet af blodpladerne øger risikoen for blødning. Så hvis du får en patient ind, som har denne her type blodpropper og giver blodfortyndende medicin, så skal man tage højde for den samtidige risiko for blødninger,« forklarer Henrik Frederiksen.

\ Læs mere

Nyt studie om AstraZenecas coronavaccine tyder på god effekt, men forsøget har flere uregelmæssigheder

Kan formentlig behandles med andre antistoffer

I det tyske studie har forskerne, ud over at finde det særlige antistof i blodet på blodpropspatienterne, også testet antistoffets virkning i ‘rask’ blod.

»De har i laboratoriet taget blodserum fra patienterne, som jo indeholdt det her antistof. Det har de tilsat til blod fra raske, og her kunne de se, at blodpladerne begyndte at klumpe sammen,« forklarer Søren Risom Kristensen.

Derudover har forskerne forsøgt at tilsætte en række uskadelige antistoffer til prøverne, og det havde den ønskede virkning. Nemlig at blodpladerne ikke klumpede sammen.

Den gode nyhed er altså, at de farlige blodpropper formentlig kan behandles med kendt medicin.

Medicinen mod det farlige antistof består ganske enkelt af uskadelige antistoffer.

»Hvis man giver antistoffer, så vil det modvirke effekten af det her ‘farlige’ antistof. Det binder simpelthen ikke lige så meget til blodpladerne, hvis der er mange andre antistoffer til stede. Det er en kendt behandling til patienter, som får de her blodpropper som bivirkning ved heparin,« siger Søren Risom Kristensen.

Han understreger, at de uskadelige antistoffer kun er testet i laboratorieprøver og ikke i patienter.

»Det vil selvfølgelig kræve forsøg i mennesker for at sikre, at det virker. Men det er undersøgt i patienter, som får blodpropper af heparin-behandling, og her er effekten god,« siger han.

\ Læs mere

Corona-vacciner: Her får du svar på de vigtigste spørgsmål