Til trods for, at pulverinhalatoren Easyhaler er førstevalg til behandling af astma og KOL på sygehuse og i almen praksis i samtlige regioner, er udbredelsen fortsat begrænset. Prisen på Easyhaler er ifølge de regionale lægemiddelkomiteer væsentligt lavere end inhalatorer som Turbohaler og Diskos. Afhængigt af substans er prisen på Easyhaler 30-45 pct. lavere end konkurrenterne, og på grund af midlets lave markedsandel går regionerne glip af en årlig trecifret millionbesparelse. Det ærgrer Henrik Thomsen, der er sekretær for Region Hovedstadens...