Den danske allergikoncern ALK’s omsætning faldt i 2017 til 2.910 mio. kr., hvilket er et fald på to pct. i forhold til året før. Det viser ALK’s årsrapport for 2017, som netop er offentliggjort. Resultaterne var samlet set som forventet og afspejlede hovedsageligt normaliseringen af det europæiske marked efter konkurrentvanskeligheder, der bidrog til, at ALK’s omsætning og driftsindtjening blev rekordhøj i 2016. Koncernen forventer, at omsætningen bliver lavere i år end sidste år.