Sydbank udpeger ekstraordinære forhold som mulig årsag bag stærkt tabletsalg

ALK’s stærke salgstal kan skyldes en ekstraordinær international efterspørgsel, hvorfor man ikke kan forvente, at det nødvendigvis fortsætter ind i næste kvartal, ifølge Sydbank.
Foto: ALK / PR
Foto: ALK / PR
af marketwire

ALK-Abelló er kommet vækstmæssigt godt fra start i 2022, om end en del af fremgangen kan skyldes ekstraordinært store leverancer på de internationale markeder.

Derfor er der også risiko for, at vækstbilledet bliver mindre positivt i næste kvartal.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank efter at have set nærmere på ALK’s regnskab for første kvartal.

Her steg salget af ALK’s tabletvacciner med hele 24 pct. i lokal valuta, eller 3 pct.point mere end konsensus. Alene på de internationale markeder gik tabletsalget frem med 63 pct. i lokal valuta.

”Det ligner dog, at tidsforskydninger i leverancerne til partneren Torii i Japan mellem kvartalerne påvirker positivt - vi venter på den baggrund et helt anderledes vækstbillede for salget af tabletterne på internationale markeder i andet kvartal,” skriver Søren Løntoft Hansen i et notat.

Han fastholder anbefalingen ”hold” af ALK efter regnskabet.

”ALK-aktien afspejler fortsat efter vores vurdering, at ALK kan levere tocifret salgsvækst og en markant forbedring af lønsomheden de kommende år, ligesom aktien også afspejler en forlængelse af vækstrejsen efter 2025. Indregningen af de meget positive indtjeningsscenarier maner til forsigtighed,” hedder det i notatet.

ALK kan ikke følge med efterspørgslen på adrenalin-pen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også