Stort nordisk studie: 12 år efter HPV-vaccination er kvinder stadig beskyttet mod livmoderhalskræft

Der har været stribevis af succeshistorier om vacciner i den seneste tid.

Vacciner mod børnesygdomme giver ikke autisme, takket være poliovaccinen er Afrika lige blevet erklæret fri for vild poliovirus, og nu har den engang så omdiskuterede HPV-vaccine vist sig at virke efter hensigten i længere tid end hidtil dokumenteret.

Sådan lyder resultatet af et stort nordisk studie i det medicinske tidsskrift The Lancet, der undersøger effekten af vaccinen, som beskytter mod human papillomavirus (HPV), der kan give celleforandringer i livmoderhalsen og føre til livmoderhalskræft.

»Vi har fulgt et stort antal kvinder i nordiske lande, som har fået HPV-vaccinen, for at se på varigheden af beskyttelsen mod celleforandringer i livmoderhalsen forårsaget af HPV type 16 og 18. I mindst 14 år efter vaccination var der ingen celleforandringer blandt de kvinder, der havde fulgt vaccinationsprotokollen,« opsummerer overlæge Susanne Krüger Kjær, som er medforfatter på studiet.

Forskere har fulgt med i resultaterne af kvindernes rutinemæssige kræftscreeninger og måler ingen celleforandringer i mindst 12 år. Efter 14 år er tendensen den samme.

Det er dog kun angående de første 12 år, at datagrundlaget er stort nok til, at studiet kan drage konklusioner om effekten på celleforandringer.

Forskerne har også målt de antistoffer, der dannes til at bekæmpe HPV, som vaccinen booster immunforsvaret med, og vaccinen giver et stabilt niveau af antistoffer i mindst 14 år.

Fulgte kvinderne i 14 år

For at undersøge varigheden af vaccinens effekt fulgte forskerne op på et andet studie, hvor 12.167 kvinder fra 13 lande fik HPV-vaccinen eller et placebomiddel, hvorefter vaccinens virkning blev fulgt i fire år.

I det nye studie har forskerne fulgt 2.121 af det oprindelige studies deltagere fra Danmark, Island, Norge og Sverige ved at holde øje med landenes løbende screeningsprogrammer for livmoderhalskræft.

I Danmark tilbydes kvinder screeningen hvert tredje år, når de er mellem 23 og 49.

Samtidig har forsøgspersonerne i løbet af forskningsprojektet fået taget blodprøver, som forskerne har analyseret.

Sådan har de testet vaccinens evne til at få immunforsvaret til at danne antistoffer, som beskytter mod HPV-infektion (type 16 og 18) der er årsag til 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Fordi alle kvinderne i studiet var blevet vaccineret, havde forskerne brug for en anden sammenligningsgruppe som erstatning for en placebogruppe, som man traditionelt bruger til at teste vacciners effekt.

Det løste de, ved at sammenligne med hvor hyppigt sammenlignelige nordiske kvinder, som ikke var vaccineret, fik celleforandringer på livmoderhalsen.

Vaccinens langtidseffekt er vigtig

Selvom der allerede er solid videnskabelig evidens for HPV-vaccinens virkning (her, her og her), er det vigtigt at dokumentere holdbarheden af vaccinens effekt, mener Susanne Krüger Kjær.

»Varigheden er en meget vigtig faktor, for nogle vacciner har brug for at blive boostet efter nogle år, hvis effekten aftager over tid. Vores resultater antyder stærkt, at der ikke inden for 14 år er brug for en booster,« siger Susanne Krüger Kjær, der er professor på Rigshospitalet.

Hun er forskningsleder i afdeling for Virus, Livsstil og Gener i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Holdningen om at varigheden er vigtig at dokumentere, møder opbakning fra Jan Blaakær. Han var involveret i det oprindelige studie, som det nye studie har fulgt op på, og har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Teoretisk set er det ikke nødvendigt at booste vaccinen, fordi vaccinens hjælpestof også bruges i hepatitis-vacciner, og der aftager effekten ikke. Vi skal bare kunne dokumentere det,« siger Jan Blaakær, der er overlæge og klinisk professor i gynækologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Men selvom vaccinen er effektiv, skal man stadig lade sig screene for livmoderhalskræft, understreger han. I studiet er der ikke blevet fundet alvorlige celleforandringer frembragt af HPV16 og 18, men virussen kommer i flere forskellige typer, der kan forårsage celleforandringer og livmoderhalskræft:

»HPV16 og 18 er årsag til 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft, så der er 30 procent, man ikke er dækket for. Derfor skal kvinder selvfølgelig fortsætte med at blive screenet, selvom de har fået vaccinen,« siger Jan Blaakær.

Et forventeligt resultat, vurderer forsker

Det nye resultat flugter med den eksisterende viden om vaccinen, bekræfter overlæge Karsten Juhl Jørgensen, direktør for Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet i København.

»Vi vidste godt, at den tidligere anvendte HPV-vaccine var effektiv mod forstadier til cervixcancer (livmoderhalskræft, red.) og at man serokonverterer (udvikler antistoffer, red.). Det er selvfølgelig længere opfølgning end før, men ikke noget revolutionerende,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Normalt ville man være kritisk overfor forskernes brug af en historisk kontrolgruppe, frem for at give placebo, »men i og med at effekten var stort set 100 procent mod de relevante virustyper, er det ikke det store problem her,« skriver Karsten Juhl Jørgensen.

Medicinalindustriens finansiering

En ting, man kan stille sig kritisk overfor, er at studiet er finansieret af firmaet Merck Sharp & Dohme Corp, som står bag Gardasil-vaccinen.

Den tætte forbindelse mellem forskerne og firmaet, der udvikler HPV-vaccinen kan nemlig puste til konspirationsteorier om, at vaccinerne ikke virker, mener Karsten Juhl Jørgensen:

»I spørgsmål om vaccine er troværdighed alt, og man skal passe på med at hælde vand på antivaxernes mølle på den måde,« lyder det.

Generelt er medicinalindustrien de eneste, der har råd og vilje til at poste penge i den slags store studier.

Og selvom det ikke er optimalt, er der ingen grund til at tro, at finansieringen har påvirket resultaterne i det nye studie, vurderer Jan Blaakær.

»Det ideelle ville være, hvis industrien ikke finansierede det, men de kan ikke gå ind og fuske med data,« siger han.

Tilslutning til HPV-vaccinen styrtdykkede

HPV-vaccinen blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 2008 og nød stor tilslutning, men kom stærkt i vælten i årene fra 2013 til 2015.

Under de år bragte medierne en række kritiske historier, der anklagede vaccinen for en række bivirkninger.

Bivirkningerne er siden blevet afblæst, men efter mediedækningen faldt andelen af piger, som fik vaccinen, med omkring 50 procent.

Det er bekymrende, at vi har et par årgange, der ikke har den samme vaccinationsdækning, og dem skal vi sørge for at følge op på ved at screene dem,« siger Jan Blaakær.

I dag er andelen af danske kvinder, der får HPV-vaccinen, tilbage på det niveau, den lå på inden den negative mediedækning.

\ Læs mere

Nu har HPV-vaccinen medvind: Vi har talt med lægen, der skabte frygt

\ Læs mere

Her er de mest sandsynlige forklaringer på HPV-vaccinens ‘bivirkninger’