Fører behandling baseret på laboratorieværdier til overbehandling? Sådan lød spørgsmålet, der satte rammen for et møde arrangeret af Institut for Rationel Farmakoterapi onsdag eftermiddag. Og det spørgsmål kunne de syv oplægsholdere langt fra nå til enighed om et entydigt svar på. Behandlingsanbefalinger baserer sig ofte på forskning, hvor effekt vurderes ud fra surrogatmål såsom kolesteroltal, langtidsblodsukker og lungefunktion. Men behandlingens langtidseffekt på overall survival og livskvalitet kendes ofte ikke, når lægemidlet bliver godkendt til behandling. Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm...