Farerne ved brug af smertestillende håndkøbsmedicin under udholdenhedssport kan være et stort og uerkendt problem. Det mener forskerne bag et nyt studie, der netop er offentliggjort i online tidsskriftet BMJ Open.
Forskerne har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i Bonn Maraton 2010, og den viser, at mindst 2.000 af de 7.000 løbere i maraton- og halvmaratonløbene tog smertestillende medicin, inden de kastede sig ud i de mange kilometers løb, og at det for mange af dem resulterede i alvorlige bivirkninger, da lægemidlerne blev kombineret med de hårde fysiske anstrengelser.
Knap 4.000 løbere svarede på spørgeskemaet, og de kunne deles i to næsten lige store grupper: En ’medicingruppe’ på 1.931 løbere, der havde taget smertestillende midler inden løbet, og en gruppe bestående af 1.982 løbere, der ikke havde havde taget medicin mod smerter.
Af dem, der tog smertestillende medicin før løbet, sagde en ud af fem, at de også havde brugt smertestillende medicin under træning for at bremse eller forebygge smerter. Signifikant flere kvinder end mænd tog medicin.
1 ud af 10 sagde, at de havde smerter før starten på maratonløbet. Dette gjaldt en pct. af dem, der ikke havde taget smertestillende præparater.
54 pct. af de indtagne lægemidler var blevet købt i håndkøb uden recept, og omfattede hovedsageligt diclofenac, ibuprofen og aspirin.
Det mest brugte lægemiddel var diclofenac, som blev brugt af 47 pct. af medicingruppen – 11 pct. havde indtaget en dosis på over 100 mg. På andenpladsen kom ibuprofen, og 43 pct. af dem, der tog dette lægemiddel, havde indtaget over 800 mg. Det tredjemest brugte lægemiddel var aspirin, som mest blev indtaget i små doser. Derudover optrådte en række andre midler, som hver blev indtaget af ganske få atleter.
Spørgeskemaundersøgelsen viste, at der ikke var den store forskel på antallet af løbere, der måtte trække sig fra løbet på grund af smerter, i henholdsvis medicingruppen og den gruppe, der ikke havde taget medicin.
Til gengæld var der fem gange så ofte symptomer som mavekramper, hjertekarproblemer, gastrointestinale blødninger, blod i urinen samt led- og muskelsmerter blandt de løbere, der havde taget smertestillende. Overordnet var risikoen for disse bivirkninger 13 pct. større i medicingruppen. Mængden af symptomer steg i takt med størrelse på dosis.
Stort set ingen af de adspurgte sagde, at de var bekendt med nogen risici forbundet med at tage smertestillende medicin i forbindelse med udholdenhedssport.
Ni af de løbere, der tog smertestillende medicin, fortalte, at de var blevet indlagt på hospitalet: tre med midlertidigt nyresvigt efter at have taget ibuprofen, fire for blødende mavesår (aspirin), og to med hjerteanfald (aspirin) – en af sidstnævnte havde taget 500 mg aspirin på grund af en mild smerte i foden, hedder det i en pressemeddelse fra BMJ Open. Ingen i de løbere, der var medicinfrie, var blevet hospitalsindlagt.
Smertestillende medicin blokerer enzymet cyclooxygenase, som regulerer produktionen af prostaglandin, og forfatterne til maratonstudiet foreslår som hypotese, at dette enzym også beskytter vævet, når kroppen er under pres som under hård sport. De anbefaler, at der forskes videre i de mulige skadevirkninger af smertestillende medicin i kombination med udholdenhedssport.
