Ny unik biobank 
risikerer at kuldsejle

Ny unik biobank 
risikerer at kuldsejle Ansvaret for højprofileret gigtmedicinsk forskning inden for personlig medicin deles nu ud på alle regioner. Det bekymrer professor, overlæge Merete Hetland.

Godt 7.000 blodprøvepakker er der i løbet af de første to år indsamlet fra patienter med leddegigt og andre inflammatoriske gigtsygdomme i Dansk Reuma Biobank.
Og allerede de første udtræk sparer samfundet for medicinudgifter i millionklassen og patienter for unødig lidelse, fortæller professor, formand for DANBIO’s styregruppe og overlæge på Rigshospitalet i Glostrup, Merete Hetland, som siden etableringen i 2015 har været en af hovedkræfterne bag Dansk Reuma Biobank.

Men nu er hun bekymret over, at indsamlingen af kliniske blodprøver fra årsskiftet 2017 ikke længere er Danske Regioners ansvar, men lagt ud til de enkelte regioner. En central politisk beslutning om at lægge driftsopgaven ud til de enkelte regioner risikerer nu at få projektet til at kuldsejle.

»I nogle regioner er der helt styr på det. I andre er hverken budget eller ansvar meldt klart ud. De ressourcer, der sættes af til koordinering af biobanken, er øremærket til at håndtere korrekt opbevaring af prøver. Der er ikke sat ressourcer af til fra centralt hold at hjælpe klinikere i en presset verden med at få indsamlingen til at fungere,« siger hun.

To år er for lidt

Skal prøverne kunne bruges til efterfølgende forskning, er det f.eks. nødvendigt at indhente samtykke og koordinere prøvetagningen med det tidspunkt, patienten tager sin medicin. Det kan også være relevant at tage flere prøver. Men endnu er der ikke skabt faste kliniske procedurer for, hvornår og hvordan patienter rekrutteres og prøvetagningen sikres, påpeger Merete Hetland.

»Jeg tror bestemt ikke, det skyldes ond vilje. Både patienterne og Danske Regioner ønsker virkelig at få taget prøver på alle patienter. De triller bare ikke ind af sig selv. To år er for kort tid til at få sådan nogle kliniske procedurer på plads og på skinner,« pointerer hun.

Indtil årsskiftet sad der en klinisk projektleder med ansvar for bl.a. indsamling af prøver i hver region. Desuden var der ansat en overordnet klinisk projektleder på landsplan. Alle på halv tid. Dansk Reuma Biobank er organiseret i Danske Regioners Bio- og Genombank, og Gigtforeningen supplerede med syvcifrede bevillinger til etableringen. Men siden årsskiftet har Dansk Reuma Biobank været lagt ud som driftsopgave til de enkelte regioner, der herefter selv skal placere det overordnede ansvar for prøvetagningen hos en eller flere klinikere.

Og der sidder ikke længere en klinisk landskoordinator og samler trådene for det kliniske arbejde med at rekruttere patienter og meget andet.

»Djævelen ligger i detaljen: Opsætning af de rigtige samarbejdsaftaler. Indhentning af patientsamtykke. Den slags. Mange praktiske og juridiske detaljer skal falde på plads, for at en blodprøve bliver bestilt, har de tilhørende kliniske data og kan bruges til forskning,« siger professoren.

Indtil videre er prøverne fra reuma-biobankens første to år blandt andet blevet brugt til at se på mulige bivirkninger af biologisk kopimedicin som f.eks. Remsima, der er et biosimilært gigtpræparat og 70 pct. billigere end originalpræparatet Remicade. Begge præparater indeholder det virksomme stof Infliximab, men da præparatets rumlige struktur aldrig vil kunne kopieres nøjagtigt, kan risikoen for at aktivere immunsystemet og herefter få en allergisk reaktion være forhøjet ved brug af kopimedicin.

Netop da Dansk Reuma Biobank blev etableret i 2015, havde Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) besluttet, at alle voksne patienter skulle skifte fra Remicade til Remsima. Det hastede derfor med at finde en måde at overvåge effekt og bivirkninger ved dette skift fra originalpræparat til kopipræparat. Der var behov for et overblik over, hvilke biomarkører der viser, hvornår en patient får færrest mulige bivirkninger og mest mulig effekt af en skræddersyet behandling.

Indtil videre viser analyser af det unikke og internationalt anerkendte materiale fra Dansk Reuma Biobank bl.a., at der ikke er flere bivirkninger. Det lader heller ikke til, at patienternes immunsystem aktiveres mere med kopimedicinen end med originalpræparatet i løbet af det første år. Andelen af patienter, der ophørte med behandlingen, steg dog med to procent hos patienter, der skiftede fra Remicade til Remsima.

Skriv kommentar