LVS ønsker en hurtig løsning på krisen i Medicinrådet
LVS-formand Henrik Ullum mener, at problemerne med at skaffe både menige medlemmer og formænd til fagudvalgene under Medicinrådet skyldes vilkårene for arbejdet.

LVS ønsker en hurtig løsning på krisen i Medicinrådet Arbejdsbyrden for såvel læger i fagudvalg og de lægelige medlemmer af Medicinrådet er helt ude af proportioner i forhold til det, der må forventes af frivilligt arbejde, mener Henrik Ullum.

Lægevidenskabelige Selskaber mener, at det er af yderste vigtighed for patienterne i Danmark, at der findes en hurtig løsning omkring lægernes arbejde for Medicinrådet, så arbejdet med at godkende nye lægemidler sikres. Det skriver Henrik Ullum, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), i et indlæg på selskabernes hjemmeside.

Han peger på, at problemerne med at skaffe både menige medlemmer og formænd til fagudvalgene under Medicinrådet skyldes vilkårene for arbejdet, som ifølge LVS-formanden ofte indebærer, at lægerne skal »arbejde i deres fritid for Medicinrådet«, og at de samtidig på grund af habilitetskrav »risikerer ikke at kunne deltage i møder og kongresser« betalt af industrien. Han mener, at problemer skal løses ved, at lægerne får fri til at udføre deres arbejde for Medicinrådet, og at der er klare og entydige habilitetsregler.

»Arbejdsbyrden for såvel læger i fagudvalg og de lægelige medlemmer af Medicinrådet har desuden vist sig at være helt ude af proportioner i forhold til det, der må forventes af frivilligt arbejde. Der er næppe nogen faggruppe, der vil arbejde, hvad der let bliver til en dag om ugen, gratis. Det er tilfældet for lægerne i Medicinrådet,« skriver Henrik Ullum.

Han understreger, at LVS intet har imod strenge habilitetskrav, men han peger på, at læger er afhængige af efteruddannelse betalt af industrien, fordi de ikke som andre faggrupper kan få betalt deres efteruddannelse af arbejdsgiveren.

»Den evindelige debat om lægers habilitet og afhængighed af industri hører ikke op, før lægernes arbejdsgivere påtager sig deres naturlige ansvar for at efteruddanne deres personale. Enten ved, at Danske Regioner selv påtager sig opgaven og får den nødvendige økonomi, eller at regeringen griber ind for at gennemføre dette‚« skriver Henrik Ullum.

Hvem skal sørge for lægernes efteruddannelse – og hvordan?

Skriv kommentar