Nye forskningsresultater har de senere år betydet, at hæmatologernes viden om cellebiologi er steget markant. Det har inden for behandlingen af lymfomer, leukæmi og myelomatose ført til introduktionen af nye antistoffer, samt brugen af såkaldte proteinkinasehæmmere og BCL-2-hæmmere. Udviklingen har inden for relativt få år ført til, at behandlingen af patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) i dag er mere skånsom og mere effektiv. Behandlingen af CLL har i kraft af de mange nye midler de senere år undergået en...