Ny viden om øjenblodpropper åbner for bedre medicin

Forskere ved Øjenspecialet har med en række opsigtsvækkende studier kortlagt, hvad der sker, når der opstår en blodprop i øjet. Resultaterne baner vej for, at der kan udvikles langt mere effektive lægemidler.

Omkring 15.000 danskere har en blodprop i én af øjets grenvener. Blodproppen medfører synstab, og uden rettidig behandling kan det føre til blindhed.

- Selvom man i dag anvender forskellige produkter i behandlingen, findes der faktisk ikke nogen solid videnskabelig dokumentation på, hvordan de fungerer. Og man har dermed heller ingen reel viden om, man ved at justere på præparaterne måske kan gøre dem bedre, forklarer læge og ph.d.-studerende Lasse Jørgensen Cehofski.

Sammen med professor Henrik Vorum, der er vejleder på Lasse Jørgensen Cehofskis ph.d.-studie, har han over de sidste tre år arbejdet med at undersøge, hvad der sker på molekylært niveau inde i nethinden, når man får en blodprop.

Begrænset kendskab til hvordan medicin virker

- Det var noget af en rejse, hvor vi måtte starte helt fra bunden. Der fandtes nemlig ingen gode beskrivelser af, hvordan man laver den slags studier. Først måtte vi udvikle en model, hvor vi kunne lave en kontrolleret blodprop i øjet på en gris, som vi så kunne studere, fortæller Lasse Jørgensen Cehofski.

Sammen udviklede forskerne en metode, hvor man med en laser kunne lukke for blodforsyningen i grenvenen, præcis som var det en blodprop.

- Med modellen kan vi studere nethinden på proteinniveau. Vi har som de første i verden beskrevet, hvilke proteiner, der "stiger" og hvilke, der "falder, og vi har nu et godt overblik over, hvordan proteinerne opfører sig ved en blodprop i en grenvene, siger Lasse Jørgensen Cehofski.

Den viden har forskerne brugt til at kigge nærmere på de behandlingsmetoder, der i dag anvendes til grenveneblodpropper. Sagen er, at metoderne typisk er udviklet til helt andre formål, og man derfor har meget begrænset kendskab til, hvordan de overhovedet virker.

- Et af de stoffer, der anvendes, kaldes anti-VEGF. Det er et biologisk stof, som har revolutioneret behandlingen, og ved at undersøge, hvordan det virker på grise, har vi fundet nogle nye signalveje – altså måder, hvorpå man sandsynligvis kan gøre medikamenterne endnu bedre, forklarer Lasse Jørgensen Cehofski.

Stor interesse fra medicinalindustri

Forskergruppens resultater er blevet bragt i flere internationale tidsskrifter, hvor deres metoder og resultater er blevet referenceværktøjer for andre forskere, der arbejder inden for området. Også flere medicinalfirmaer fra USA og Europa har henvendt sig for at få kortlagt virkningen af netop deres præparater. Det glæder Lasse Jørgensen Cehofski:

- Med vores nye viden om, hvordan proteinerne reguleres, er skridtet ikke langt til at udvikle målrettede antistoffer, som kan bruges i ny og mere effektiv medicin. Og målet med et klinisk basalforskningsprojekt som vores er jo netop at gøre noget godt for patienterne, slutter han.

Yderligere oplysninger

Lasse Jørgensen Cehofski præsenterer resultaterne ved sit ph.d.-forsvar, fredag den 18. august kl. 13.00. Forsvaret afholdes i Auditoriet, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15 i Aalborg.

Opdateret