Astrazeneca-opkøb har forfalsket kræftdata

Tidlige prækliniske data på en lægemiddelkandidat mod kræft, som Astrazeneca fik med i en milliardhandel tilbage i 2015, viser sig nu at være forfalskede.
Foto: AstraZeneca/PR
Foto: AstraZeneca/PR

En medarbejder hos biotekselskabet Acerta har forfalsket en række prækliniske data på lægemiddelkandidaten acalabrutinib, der bliver testet i flere kliniske studier mod blodkræft.

Det skriver Fiercebiotech.

Selskabet blev tilbage i 2015 opkøbt af Astrazeneca i en aftale med en potentiel værdi på op til 27 mia. kr. Med i købet fik man acalabrutinib, der nu blandt andet bliver testet mod kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og mantle celle lymfom.

Forleden måtte Acerta trække et resume tilbage, der var blevet publiceret i det medicinske tidsskrift Cancer Research for to år siden, hvor man påviste, at acalabrutinib var effektiv i behandlingen af solide tumorer i mus.

Ifølge en udtalelse fra Astrazeneca i den britiske avis The Telegraph har man nu indrømmet, at de data var fabrikerede. Medicinalselskabet bebrejder "en tidligere medarbejder hos Acerta, som har handlet alene i forhold til at forfalske prækliniske data gennem eksterne samarbejder."

Hos Astrazeneca påpeger man, at de forfalskede data ikke har haft indflydelse på lægemiddelkandidatens integritet eller har udsat patienter for sundhedsfare.

Det forventes ikke, at oplysningerne om de forfalskede data får økonomisk betydning for aftalen mellem Astrazeneca og Acerta.

 AstraZeneca overtager biotekselskab i tocifret milliardhandel 

 AstraZeneca sikrer sig særstatusser og nye kræftfolk

 AstraZeneca-satsning belønnes med særstatus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også